Åh ja, hvad hjertet er fuld af…..

Her er det så! Sommerhuset, som jeg nævnte i forbifarten i sidste indlæg. Overtagelse om en måned. Jeg glæder mig så meget og det tror jeg også resten af familien gør!

Et længe ønsket og efter flere års søgen – sommerhus med vesterhavsbrus. Det har ikke været nemt at finde det rette, for vi er efterhånden en ret stor familie og vil selvfølgelig ind imellem også gerne bruge det til fælles mødested. Derfor ledte vi efter et sommerhus med muligheder og alligevel til en rimelig pris. Vi synes alle, at huset er det rigtige. Og det er vores om lidt. Vores første sommerhus – ever.

I får lige en lille sneak peek af herlighederne udefra. Et hus, hvor vi med lidt god vilje vil kunne være – hele familien – 8 voksne, to teenagere og 8 spillopper mellem 1 og 9 år, hvoraf de 4 yngste drenge er SÅ meget udebørn, så det bli’r det rene slaraffenland for dem og jeg er sikker på, at de vil sove godt om natten, hvis de får lov til at boltre sig hele dagen i vesterhavsluften. Der er god plads rundt om huset og ca. 800-900 m. til stranden.

Vi skal bare lige justere, male og forbedre et par steder og hen ad vejen gøre det mere personligt. Sommerhuset er først og fremmest til familiebrug, hvor alle skal føle sig hjemme. Tre soveværelser og to hemse plus et skur, der måske på sigt kan få status af anneks. Vi ta’r et skridt ad gangen og hjælpes ad med alle opgaverne. Både de slidsomme og de hyggelige.

Men vigtigst er det, at vi kan slappe af og lade op. Gå lange ture ved havet, finde sten, mærke årstiderne og barskheden i klitterne, få sand mellem tæerne og bagefter hjem til hyggen, hytten og måske et krus varm kakao. Altså, når vi lige har fundet os tilrette og gjort det til vores.

 Den her krog faldt vi pladask for. Alle sammen. I læ for vestenvinden og fuld af sol på en skyfri dag – og rygerne bliver ikke ført bort med vestenvinden. Der er allerede dømt daybed og råhygge på langsiden – lidt længere end vores “tænkebænk” herhjemme – og vestjyden er begyndt at tænke i praktiske løsninger.

Nederst: et kig til indgangen og en stor lukket “gårdhave” på godt 40 m2. Her kan man roligt lukke de små ud, uden særligt opsyn. “Gårdhaven” er helt lukket. Måske bliver det her, vi bruger den første gang knofedt og får “gårdhaven” og indgangspartiet opjusteret og lavet præcist, som vi vil ha’ det…..men den historie får I en anden gang.

Jeg siger det lige igen; jeg glæder mig så meget til at komme i gang.

Did you like this? Share it:
  1. Liv siger:

    Uha det ser godt ud. Helt fantastisk hyggeligt og lækkert.
    Wow altså. Er sikker på at i får mange gode timer sammen i dét hus og at i nok skal få gjort det til jeres helt eget. Tillykke med det – glæder mig til at følge med i de ændringer der kommer.
    /Liv

  2. Anette siger:

    Tak tak, Liv….jeg har næsten også helt sommerfugle i maven af bare forventning. For min skyld kunne vi godt overtage det NU.

  3. Helle D siger:

    Åh hvor er det et smukt sommerhus! Og hvor HAR jeg savnet dig på bloggen – glæder mig til at se masser af ny kreativitet her ;-) Don’t worry – os der elsker ildsjæle, glemmer ikke gode blogs og venter selvfølgelig tålmodigt!

  4. Michelle siger:

    Vi glæder os vild og towli’ :)

  5. Anette siger:

    Hvor er du sød, Helle. Din kommentar gør mig glad – både om vesterhavshytten, men især det sidste.
    Tak :)

  6. Anette siger:

    Hvor er det godt, min pige :)
    Dejligt med en kommentar fra dig her på bloggen.

  7. Karin Laursen siger:

    Uha, det ser sørme også dejligt ud og så ved Vesterhavet. Kan godt forstå du glæder dig både til hyggestunderne og til at sætte dit præg på det. Glæder mig til at følge slagets gang.

  8. Anette siger:

    Åh ja Karin – jeg glæder mig også til slagets gang……

  9. WAUW!!! – siger jeg bare. Hvor ser det lækkert ud!
    Endnu en gang TILLYKKE med det!
    *SMIL* fra Lisbet

  10. Anette siger:

    Tak tak Lisbet – det er også et hyggeligt hus.

  11. WOW WOW WOW siger jeg bare… Stort tillykke med det, og hvor ser det bare fuldstændig fantastisk ud. Jeg er sikker på at alle generationer får nogle dejlige og uforglemmelige stunder med sig fra det sted. Begynder at kunne se ideen med et sommerhus, lige præcis fordi man der kan mødes flere generationer, og få hinanden ind under huden. DEJLIGT også at du er tilbage :-)

  12. Anette siger:

    Tak…it feels good to be back, Lotte….og sommerhuset skulle gerne blive en neutral oase, hvor alle nyder og yder i samme tempi.

  13. Stella Dea siger:

    Nøj Anette da, for et hypert sommerhus. Det er jo ren sommer idyl og ja, idyl også resten af året. Skænne ferier, korte som lange, er der basis for i sådan en hytte. Jeg forstår til fulde din glæde. Pøj pøj med projektet. Personligt glæder jeg mig bare, til dejlige billeder fra stedet.

  14. Anette siger:

    Åh ja tak, Stella – det gør jeg også ;)
    November føles langt væk.

  15. Bettina Holst siger:

    HOLD.NU.OP hvor ser det fantastisk ud – glæder mig til flere billeder derfra :-)

  16. Anette siger:

    Og det kommer der helt sikkert, Bettina. Glæder mig til at vise jer vores nye vesterhavs-hytte :)

  17. Helene siger:

    Ej hvor er det dejligt :) Stort til lykke med det. Da jeg læste din beskrivelse, tænkte jeg: Ja, det er lige præcis i Anettes ånd :) Ønsker jer mange gode stunder der!

  18. Helene siger:

    Hej Anette
    Det er mig der har skrevet ovenstående. Men der stod en anden adresse i felterne. Opdagede det først bagefter…. Har selv ændret adressen, for at skrive det her til dig .
    Helene

  19. Anette siger:

    Hvor er du sød, Helene og tusind tak. Vi vil gøre hvad vi kan :)

  20. Anette siger:

    ….opdagede det selv, Helene og har rettet. Mystisk !!!!!

  21. hanne Rimmen siger:

    Kæreste Anette
    Det er da den skønneste vesterhavshytte, I der har fået fingerne i ;o)
    STORT tillykke med herlighederne og det kan se ud til, at der kun skal få trylleslag til, inden I har gjort det til jeres sted.
    Vind i håret, sand mellem tæerne, varmt cacao og dejlige trætte unger. jeg kan næsten mærke det. Det er da livet, når det er bedst.
    Håber du vil dele lidt ud af før og efter billeder.
    Rigtig god fornøjelse med forandringsprocessen, det kan kun blive sjovt og super godt ;o))
    Varme tanker og et stort kram til dig.
    Hanne

  22. Anette siger:

    Søde Hanne – tak. Det gør jeg helt sikkert.
    Og skulle jeg løbe tør for inspiration, kan jeg lure lidt på din sommerhus-forvandling. Ikk’;) ?

  23. Susanne Randers siger:

    Nuuuuuuuuuj, hvor ser det bare for lækkert ud!!! Sikken drøm af et sommerhus. Glæder mig til at se meget mere til det og jeres nye, skønne fritidsliv ved Versterhavet. KÆMPE TILLYKKE fra mig

  24. Anette siger:

    Tak Susanne – vi glæder os også vildt – hele familien :)

  25. Hej Anette, hvor ER det dejligt med sådan et idylisk sted :)
    Tillykke med det :)

    Kreative hilsner Lone

  26. Anette siger:

    Tak Lone – vi glæder os meget.

  27. Tina Dalbøge siger:

    Det ser da bare for lækkert ud… Simpelthen lidt af en perle. Kæmpe stort tillykke med sommerhuset og jeg glæder mig til at se billeder hen af vejen.

  28. Anette siger:

    Åh ja Tina – og nu varer det ikke længe :)

  29. Pernille siger:

    Hvor ser det lækkert ud. Jeg kan godt forstå I glæder jer :)

  30. Anette siger:

    Nemlig Pernille :)