Verden ifølge aly

Posted: 8th april 2012 by Anette in 2012, April
Tags: ,

En uge med dyne-dykning, febertåge, ondt i hvert eneste lillebitte led og muskel – sågar tænder, ører og fingrene. Med nedrulning til verden udenfor og så udmattet, at korpusset ikke orkede noget som helst og slet ikke et brusebad på egen hånd. Tre døgn forsvandt i total feber og smerte tåge.

Som om vi her i huset ikke har haft rigeligt af den slags hele vinteren.

Her gik man fredeligt og glædede sig over forårets komme og til Påskens hygge, men en aldeles modbydelig og uinviteret gæst med mellemnavnet VIRUS, satte effektivt en kæp i hjulet og ændrede personligt på andres planer. Vinteren skulle sluttes af med maner, synes hr Virus åbenbart! Den opgave blev ganske ufrivilligt lagt på mine skuldre og gav genlyd i hele hytten, som et stort tomt fravær af påskestemning. En hel uge på langs.

Så blev Påskemorgen den rene åbenbaring i mere end bibelsk forstand. For mig altså.

Nogen har svinget tryllestaven. I dag kender jeg mig selv igen og føler mig næsten så normal, som jeg nu kan blive, og ligner vel også mig selv igen præcis så meget, at andre vil kendes ved mig . Åh ja, lidt mat – men glad.

I dag – Påskesøndag føler jeg mig nærmest genfødt. Hvis man altså må sige det, uden at få en blasfemisk smag i munden. Men det er den bedste beskrivelse, jeg kan komme på. Frisk fra første morgenpip. Nu skal forårssolen sluges i rå mængder.

Men – når man nu ligger der og bidder i dynekanten og nærmest ikke kan bruge noget som helst af kroppen.

Man kan ikke læse, fordi øjnene løber i vand og man har ikke kræfter til at holde bogen i læseafstand. Lyde skal serveres dæmpet og afkølet pga den dunkende fornemmelse midt i panden og den der bloppende lyd i øresneglen. Ingen at tale med – der sku’ jo gøres påskeforberedelser til påskeæg, påskehygge og påskesol. Mad er ingen trøst – tværtimod. Man kan bare ligge lige så lang man er og tankerne er det eneste tidsfordriv.

Så er det man ligger der og mærker den lille boble af  ’synd for mig’, der bli’r større og større, og begynder at love sig selv en hel masse. Bare for at slippe ud af boblen og væk fra feberen. Man kommer til at love alt for meget og alt for urimeligt – og helt sikkert meget mere end man nogensinde kan holde. Men man lover højt og helligt – hvis bare man overlever ;) Jeg tror, det har været den her forfærdelige “Mandeinfluenza” der har drillet. I ved, den som nærmest kan ta’ livet af en.

Det samme skete for mig. Jeg lå og bed skeer med langsommeligheden og tankerne, var den eneste underholdning – og ingen af dem hørte til i den morsomme afdeling, kan jeg vist roligt afsløre. Det er svært at tænke G.L.A.D, når man si’r av, hver gang men løfter et øjenbryn. Sådan nogle tanker findes ikke i feberland. Nej, det var mere i familie med erkendelser. Indrømmelser. Opdagelser eller noget man bare finder på, for at pine sig selv bare en anelse mere. Promises – i alle retninger. Jeg var parat til at love hva’ som helst, hvis bare den der snottede virus gik sin vej – sådan puuufff…..så jeg kunne lege Påske med de andre.

Kort fortalt og summa sumarum lovede jeg bl.a. mig selv, at min tid skulle skrues sammen på en anden måde. Sådan tænkte jeg. Nogle ting bli’r nemlig alt for ofte tilside sat gang på gang med bloggen som undskyldning. Det skal være slut. Ikke mere røveri af tid, humør og kreativitet. Et indlæg der skal tænkes, planlægges og gøres, en blog-rundgang med kommentarer, andre indlæg med DIY der skal forberedes, osv osv.

Jeg vil ikke være den blog’oman, jeg efterhånden er blevet. Det er ikke sliddet værd, har mit toårrige blogejerskab lige fortalt mig.

Så nu, hvor bloggen netop runder sit 2. år og alligevel ikke har nået ‘stjernestatus eller høje besøgstal og heller ikke er hverken landskendt eller TV-publiceret og med en kæmpeskare af faste læsere’*, burde det ikke være noget problem for mig at ændre lidt på, hvor kræfterne skal lægges. Jeg orker ikke jagten på faste læsere mere. Eller stresset over at levere et (helst dagligt) indlæg – gerne i kreativitetens navn. Leve op til et eller andet ‘jeg ved ikke hvad’…..for at få flere besøg og flere “synes godt om”. Nej, jeg spilder alligevel tiden, har jeg fundet ud af. Jeg gider det ikke. *(skrevet med et glimt i øjet)

Nye mål er derfor; mindre blog – mere værksted. Færre DIY – flere traveture. Knap så mange udfordringer – mere maleri. Mindre pres – mere sjov. Men stadigvæk en blog, jeg kan stå inde for. Som er mig. Take it or leave it. Måske får jeg ligefrem lyst til at lave workshop igen. Så må jeg bare lære, at abstrahere fra svingende besøgstal og manglende ‘facebook likes’ og sådan noget.

Og se – så gik det alligevel anderledes, end jeg lovede mig selv i febertågen. Dengang var jeg fast besluttet på, at lukke hele skidtet og måske begynde på en frisk et andet sted i blogland – helt fra bunden. Nu har jeg jo den erfaring jeg manglede, da jeg åbnede denne her for to år siden – og mange ting ville sikkert gå lidt lettere i anden omgang.

Men feberen har forladt mig, og jeg tænker mere klart og rationelt med forårssol i øjnene.

Glædelig Påskedag.

Did you like this? Share it:
  1. Først og fremmest velkommen tilbage ud af febervildelsen – dernæst tillykke med de 2 år – det er lidt af en præstation – nåja – det andet du nævner – er vi vist flere, som kan være medunderskrivere af :-D Anyway – vi kan da bare udgive vores egen bog, hvor svært kan det lige være – to hoveder tænker bedre end et.

    Altså fru sweetie – du er kommet ud på den anden side – og solen skinner – du tager tingene i det tempo som det nu passer sig. TIDEN er din – og husk at være GLAD – det er den største selvtilfredsstillelse.

    Happiness is not a destination it a way of life – sådan et skilt hænger i mit arbejdsrum – og det minder mig om, hvor jeg hele tiden er og hvilke skridt der skal forfølges.

    SÅ der er ikke andet for end at blive den bedste udgave af dig selv – ting ta’r tid – for alt kan vokse, hvis blot det bliver værdsat.

    Klem
    Mille

  2. Anette siger:

    Mille – glad er jeg, for det ville være dumt at være andet ;)
    OG det er dejligt at være tilbage ved tasterne og skærmen.
    I min lille febervarme rugekasse kunne jeg mærke, at værkstedsdrømmene må plejes noget mere. Den gladhed skal erobres tilbage.

    Alt det andet er en selverkendelse, som jeg er nødt til at slå fast med syvtommersøm, så ingen kommer forbi med andre forventninger – især ikke mig selv!
    Jeg håber ikke indlægget lød negativt, for det var ikke ment sådan. Jeg hopper bare af det der stresser mig. Fordi andre gør og andre kan, behøver jeg ikke. Men sådan er det , når man er førstefødt og gerne vil tækkes andre.

    Idéen med en bog har jeg også længe har overvejet. Hvorfor ikke udnytte, at man kan få skæve idéer indimellem. Måske vil nogen ligefrem købe sådan en kreabog med genbrugsbøjede idéer?

    Tak for alle dine søde og kloge ord – jeg er bare helt enig. Man kan kun stræbe efter, at bli’ den bedste udgave af sig selv.
    knus…

  3. 1) De førstefødte får ikke noget forærende – de kæmper og baner vejen for andre :-D
    2)Ja da – tiden er til det – der bliver produceret så meget i dag – men alt for lidt genbrugt!
    3)På ingen måde negativt indlæg – Rise and Shine

  4. Anette siger:

    Mille – du kære blogveninde.
    Én af de mange stjerner, jeg har fundet her igennem de sidste to år.

  5. Bettina Holst siger:

    Velkommen ud af febertågen…been there done that for nylig, så nu er det igen fuld fart frem. Pøj pøj søde Anette uanset hvad du beslutter dig for. Så længe du er på følger jeg med. Kh :-)

  6. Anette siger:

    Tænkte nok du var ramt af et eller andet, kæreste Bettina. Det ligner ikke dig at undlade indlæg i flere dage. Godt du er på højkant og i fuld sving. Dit energibundt.

    Nej, jeg forlader ikke blogland sådan lige pludselige. Det vil jeg fortryde, tror jeg. Og hvad med mine to års indlæg.
    Men jeg har ikke lagt skjul på, at det har været for meget i lang tid. Måske har dråben været al den tid jeg har brugt på at løse problemerne med min blog og udbyder….og som ingen andre heldigvis har mærket så meget til, men er til stor gene for mig. Det er ikke løst, men jeg tror det sker i løbet sommeren. Håber jeg.
    Dejligt, at du holder ved. Man må jo ha nogen at blogge for.

  7. Tina Dalbøge siger:

    Altså Anette… Så skulle du også ned og runde. Jeg har oven i min uge i sengen også fået en virus på stemmebåndet… Så jeg har næsten ingen stemme – nu på 17 døgn. :) Anstrengende. Nå men det var da synd for dig – også fordi du havde så mange påskeplaner. Jeg synes det er nogle gode overvejelser du har gjort dig… For hvis du begynder at lave mere med hænderne i værkstedet – kommer lysten til at blogge om idéerne nok helt af sig selv. Lad og tage en lang snak om det hvis vi skal lege sammen en dag – eller i telefonen – når jeg får stemme igen. Måske har jeg også en idé du kan bruge til noget??? Lad os tage en snak lige om lidt. :) kh Tina

  8. iben siger:

    Godt du er her endnu.. Jeg følger stadig med på godt og ondt..:0)
    KH Iben

  9. Anette siger:

    Tina altså – sygdom pjyyw. Aldrig har jeg haft en vinter ,med så meget af den slags. Og det er der vist mange flere end mig, der kan nikke ja til.
    Påskeplanerne blev lidt flossede, men det er der ikke noget at gøre ved. Konen her kunne jo ike engang stå på egne ben!
    Min stemme er dog gået fri…..’so far’, men hvis 8 dage kun er begyndelsen, så kan mange sjove ting nå at ske….men 17 døgn? Du må efterhånden være drænet, Tina??

    Overvejer at investere i en saftmaskine, så vitaminerne og ny energi kan indtages – om ikke intravenøst, så dog i koncentreret og komprimeret tilstand med masser af chili og andre gode sager. Få fyldt immunlageret.

    Dejligt, at du bifalder mine overvejelser. Ja, jeg spilder tiden, uanset hvor meget jeg knokler, så længe bloggen ikke kører optimalt. Når den gør det, kan jeg lave alt det med søgeordsoptimering og sådan noget….og med flow på værkstedsdelen, kan det kun gå i den rigtige retning. Sommetider må man bide sig selv i ørerne for at fatte sammenhængen.

    Tak for dejlig kommentar og vi skal helt klart lege sammen, når jeg har fyldt mit energilager igen.
    Til din svigtende stemme anbefaler jeg et stort krus VARM HYLDEBÆRSAFT med en citron/limeskive + en sjat rom.
    God bedring.

  10. Anette siger:

    Tak Iben – uden jer var der jo ingenting ved at blogge.

  11. Hej Annette.
    Velkommen tilbage i de levendes land fuld af forårs gejst og GLAD påny. Jammen jeg har da også været forundret over, at du havde så mange indlæg hele tiden.
    Jeg læste dem glad og gerne og nød dine ordlege, kreativitet og netfund.
    Tænkte at det da måtte tage så meget tid!

    Men tillykke at midt i virus, snot ak o ve, – kom længslen efter dit værksted og det gode i gør ved hinanden. Det er da nummer et. At kunne blomstre i eget dejlige værksted. Jeg vil være glad for hvert lille pip der falder af til os på bloggen, – men håber bestemt at du fremover vil “faste” fra blog og skærm. Og se hvad der kommer ud af det – når du ved med dig selv at du ikke giver dig muligheden idag. Skærmfri dage og en masse god te. Hvad vil der ske. Ser frem til at høre mindre fra dig :0) KH Irma

  12. Anette siger:

    Irma – søde…..jeg klør på så godt jeg kan og mit hængeparti – den lille unpluged maskine – som du så villigt vil overlade mig, må snart hentes og opstaldes her hos mig.
    Jeg regner med en tur til STOF & STIL i Tjørring i morgen eller overmorgen efter materialer til et 20′er look om 14 dage. Pyh, jeg har travlt. Det var ellers én af påskeopgaverne.
    Måske du er hjemme – så kan jeg vel smutte forbi efter værktøjet og se dig i øjnene?

    Dejligt, at jeg ikke behøver stresse over daglige indlæg. Tak

  13. Velkommen tilbage fra feberhelvede ;-) Dine tanker og prioriteringer er da vel overvejede. Jeg har også valgt at lysten skal drive værket, og ikke hvor mange læsere eller give away der bliver uddelt. Hvis først man bliver stresset over deadlines m.m., så er det tid til at slå bremsen i. Der er jo også forskellige indgangsvinkler til denne blogverden…er man professionel blogger eller “bare” hyggeblogger. Er ens indtægtsgrundlag afhængig af at man reklamerer for sig selv dagligt, eller er det kun for sjov. Jeg håber da, at du bliver ved med at blogge også selvom det “kun” er en gang i mellem…ingen stress her ;-D En dejlig påskedag til dig…knus

  14. Anette siger:

    Tak Gitte – kære blogven. Det trøster.
    Jeg har længe kunnet mærke det der forbistrede pres og har truet med at lukke ned for det hele. Om ikke andet, så for en periode.
    Men mens jeg lå og pillede i dyne og egne tanker, gik din skindbarlige sandhed op for mig – en omprioritering er nødvendig. Ergo; mindre blog – mere værksted.
    Jeg er lettet.

  15. KirstenK siger:

    Argh…Også jeg har været nede under feberdynen…dog tog jeg de første weekenden inden påsken…men en halsbetændelse driller fortsat…
    Vi er vist nogle “skrog”…
    Jeg er glad for at diu i din febervildelse ikke bestemte dig for at lukke butikken, det ville have været rigtig træls! Men det må og skal være lysten der driver værket og jeg har den aftale med mig selv at når jeg kan mærke på mig selv at jeg ikke gider mer (håber ikke det bliver lige med det første) så stopper jeg…Det skylder vi os selv og vore læsere.
    Jagten på de faste læsere har jeg opgivet for længst…det er fedt der er nogen der læser med…men jeg ved jo på den anden side også hvor svært det er at få læst alle de blogge man gerne vil, og der skal også kommenteres …Bloggen må simpelthen ikke blive et stressprojekt…det er det simpelthen ikke værd! God hverdag til dig…

  16. Anette siger:

    Du har fuldstændig ret, søde Kirsten. God strategi.
    Tror måske, jeg fik drejet mit indlæg rigeligt i retningen af noget, jeg har sagt før – dengang hvor alting gik i kage på bloggen. Frustrationer.
    Nu er det mere en beslutning om fornuftige valg.

    Men sådan er det, når man som jeg, er et konkurrencemenneske.
    Det har jeg altid været og sådan en medfødt plage, er svær at lægge på hylden….også selvom konkurrencen kun er med mig selv.
    Det kan aldrig bli’ ren hygge for mig – men nu prøver jeg med en neddrosling og ser hvordan det går.

    Bloggen lukker ikke. Hvad skal jeg så gøre med to års indlæg.
    Ha’ en dejlig uge.

  17. Kære Anette
    Har selv lige ligget og bidt i dynekanten i nogle dage, og man tænker ind i mellem tanker. Jeg er dog glad for at du ikke holdt fast i dine febertanker om at lukke din blog. Selvom jeg ikke altid får skrevet herinde så følger jeg med på din side.

    Du har så mange spændende ting herinde.
    Tak for det

    KH
    Rikke

  18. Anette siger:

    Tak, søde Rikke.
    Lige nu holder jeg en lille blogferie.
    Vender tilbage når jeg har noget at byde på.