Nej, nej – der er ikke tale om lavement eller noget i den retning, men derimod om noget helt, helt andet – noget kreativt.

Mangler du et par sommersko, er det her måske løsningen. Godt nok kræver det, at du sidder helt stille, for skoene holder ikke til mange skridt. Særlig kønne er de nu ikke, men de er billige, og hva’ mer’ kan man så forlange  – og ja, du kan jo bare lave flere, når nu du er i gang.

De er lavet af toiletpapir, vand (sprayflaske), tålmodighed – tørre, tørre, tørre med føntørrer mens de sidder på fødderne – og til aller sidst en gang shellak – og her må du gerne ta’ dem af.

Ha’ en dejlig weekend – alle jer der læser med, og skulle du få lyst til at lægge en kommentar, bliver min weekend ekstra dejlig.

Did you like this? Share it:
  1. Stella Dea siger:

    Det var da nogle skønne sko og vel til nærmest ingen nytte, men mere bare for at ha dem. Go weekend

  2. Anette siger:

    Ja, kun for sjov og for eksperimentets skyld. Man kommer ikke særlig langt i sådan et par futteraler – men toiletpapir kan faktisk bruges til mange skønne papirafstøbninger. Jeg kan lægge noget om det på bloggen en gang……