IMG_2444

Tjah – der er jo lidt længe mellem mine indlæg, men i dag fik jeg lyst til at poste en lille genbrugs-idé eller recycling på nudansk. Et tip om, hvordan man kan genbruge kasserede strømper. Man kan lege alene eller sammen med sine unger. Måske også en idé til en billig og sjov håndarbejdsting i skolen.

STRØMPEBUKSE-BAMSER

Jeg har en pose fuld af kasserede strømpebukser i skønne farver i mine gemmer og ind imellem bliver den hevet frem til genbrug og nytænkning. Som jeg har skrevet før, elsker jeg hver gang man kan få noget nyt ud af ingenting.

For nogle måneder siden havde jeg en lille slat fra posen med i sommerhuset, hvor bl.a de to piger på billedet skulle holde weekend sammen med os. Vi havde aftalt, at der skulle være tid til at være kreative og de var med på at vi syede en strømpe-bamse hver. Og altså i hånden – med nål og tråd.

Godda’ mand økseskaft, sikke en koncentration. Pigerne kastede sig ud i bamse-kampen. Det var simpelthen så hyggeligt. De elsker sådan noget og var mega stolte over resultatet og jeg elsker, når de hygger sig med det.

Synes de fik de sødeste, skæve strømpebamser ud af det. For sådan skal de være; dejlige ukurante og med personlighed. Perfekte er for kedeligt. Jeg er stolt af dem.

2-Pigerne-og-bamserneSelvom det er ‘mors-dag’ i dag og jeg burde ligge i hængekøjen med en solskins-drink og en svedig krimi, fik jeg lyst til at gøre forsøget igen. Denne gang på symaskinen. Mest. Men noget er bare lettere, at sy i hånden.

Jeg har brugt: strømpebukser, symaskine, nål, tråd og saks, fyld fra en gammel pude, knapper og elt lille stykke filt.

Jeg har lavet en kort version af en lille DIY her. Måske kan I bruge den til jeres egen hyggestund?

3-Strømpe-bamseHer er en anden genbrugsidé  der også kan se sådan ud.

GLÆDELIG MORS-DAG

Did you like this? Share it:
  1. Dharma siger:

    Hej Annette

    Tak for en underskøn hjemmeside som jeg har stornydt en times tid. Jeg ramlede ind i en link til dig da jeg Googlede på kunstneriske visitkort og synes dine kort er meget lækkre.
    Da jeg lige har startet mit eget keramikværksted op sammen med en ven. jeg skal snart skal ha min første udstilling udenfor skolens trygge rammer og vil gerne selv lave mine visitkort/postkort.
    Hvordan søren har du lavet dine? Er det et computer program? har du lyst til at dele hvordan du har båret dig ad?
    Kan iøvrigt ikke finde nogen e-mail adresse til dig så derfor ad denne vej.
    varme hilsner
    Dharma (som bor og skaber i Sverige)

  2. Anette siger:

    Hej Dharma.
    Sikke da en dejlig kommentar. Tusinde tak. Smiger og ros bli’r man aldrig for gammel til.
    Visitkortene? Tja, hvordan var det nu?
    Så vidt jeg husker, blev netop de visitkort lavet i Word. Ikke fordi jeg er nogen ørn til sådan noget. Jeg havde en idé i hovedet og så prøvede jeg mig bare lidt frem.
    De små med citater: Jeg fotograferede mange af mine billeder – store som små – og kopierede dem ind i et worddokument – helt op ad hinanden og i tilfældig rækkefølge. Skrev en masse citater, som var valgt bevidst, i et andet dokument. Beregnede afstand og størrelse. Kopierede først den billedsiderne (på karton), vendte dem om og kopierede teksten på den anden side. Skar ud med kniv og vupti……
    De store (postkort) er sådan set samme fremgangsmåde, bare et andet format og design. På bagsiden er der en personlig tekst og oplysninger om det jeg går og laver.
    Pøj pøj med dit eget projekt ‘visitkort’.

    NB: Nej, jeg har bevidst valgt min mail-adresse fra på bloggen. Man kan enten skrive til mig her, som du gør (den dumper lige ned i min mailboks) – vil man ikke have sin kommentar offenliggjort, lader jeg den stå til min egen læsning. Alle kommentarer skal nemlig godkendes af mig, for at blive synlige for andre. Man kan også skrive til mig via min Facebook side, som du kan finde et link til i venstre sidebar.

    Lad mig vide, hvis og når du får din egen blog eller hjemmeside.
    Mange hilsner
    Anette

  3. Dharma siger:

    TAk Annette – Der r altid mere arbejde til det end jeg tror. Vil gi det et forsøg, men word programmet er ikke det letteste at arbejde kreativt i for mig ;-)

    kh
    Dharma

  4. Anette siger:

    Du kaster dig bare ud i nogle forsøg, Dharma. Det var sådan jeg gjorde.