Pyyh…35 gr. og i solen sikkert mere. Aldrig har jeg svedt så meget – og hele tiden – døgnet rundt. Selv når jeg sad helt, helt musestille i skyggen, klistrede tøjet til kroppen og tanken om at lege nudist for et par dage føltes næsten mere end velkommen. Hele tiden valgte vi skyggen – når vi gik, listede vi over på skyggesiden. Når vi spiste, valgte vi skyggefulde spisesteder med bløde vindpust. Når vi holdt pause, var det under træer eller markiser. Hele tiden valgte vi skyggen og jeg kunne blive helt panisk, hvis ikke jeg havde vand i min flaske….som man selvfølgelig er nød til at købe.
Men vi var i Riga. Vi havde glædet os længe og nu var vi der. Sammen med gode venner. En helt fantastisk by mødte os, med kontraster der var til at få øje på.
Vi boede midt i Rigas gamle bydel på Konvente Seta Hotel – utroligt charmerende og værelser så store som balsale. Hotellets værelser er fordelt over flere gamle bygninger og forbundet med små smalle pittoreske gader eller gyder. Det oser af atmosfære – og det er lige før man forventer at se Lady og Vagabonden i spaghetti-scenen rundt om næste hjørne.
Heldigvis fik vi lov til at køre helt ind til hotellet, så vi undgik at slæbe bagagen over de toppede brosten. Bilen sneglede sig gennem de smalleste gader, porte og hvælvinger, hvor to af slagsen absolut ikke kunne komme forbi hinanden. Ellers er den gamle middelalderlige bydel bilfri.
Vi fik nøglerne og en venlig ung piccolo med bukserne trukket langt op over navle-højde og godt strammet ind med livremmen, fulgte os til vore værelser. Han insisterede på at trække min kuffert og heldigt for mig, for min var absolut den tungeste – og ja, jeg havde meget mere med end jeg fik brug for – jakke, trøje og lange bukser fik en unødvendig ferie-tur.
Så var vi der – midt i det hele – og vi fik det hele, mens vi var der. Sommervarme, børne-musikfestival, lækkert og billigt mad på hyggelige restauranter, kolde øl (½ l. til en let. lat = ca 11 kr) og dejlig vin . Musik alle vegne og i alle genrer: jazz, blues, harmonika, latin, Beatles-bands o.m.m
Vi så typisk-klædte østeuropæiske piger i fuld krigsmaling og høje hæle balancere på toppede brosten, i parken, på sandstranden. Utroligt, hvor og hvordan de kommer rundt på deres høje stilletter uden problemer. Er det mon her ordet “stil-letter” kommer fra? For de klarer det med stil, må man sige – nej pjat? Vi kom anstigende i vore praktiske flade sandaler og smed dem endda ind imellem.
Vi så gamle slidte koner på markedet – klædt i russisk-lignende-landbo-agtigt-50-outfitt-stil fra en svunden tid – hvor de solgte tykke mørkebrune nylonstrømper.
Vi så moderne og helt up-to-date unge mænd i flok med deres pralende, overgejlede motorcykler. Vi så en ung fattig amputeret krigsveteran sidde med tiggerhatten overfor den gamle hjemløse, skrøbelige og næsten gennemsigtige mand med skålen til mønter, mens lyden af jazztoner forstærkede deres skrøbelighed.
Vi så unge glade og festende letter – side om side med turister fra alle vegne. Fodboldfinale-stemning med storskærm på torvet. Brudepar i parken og ved Frihedsstøtten. Sporvogne og blomstersælgere døgnet rundt. Små sjove butikker med dit og dat. Middelalder bygninger, prangende arkitektur og faldefærdige rønner side om side.
Gadesælgere, der solgte alt muligt fra hjemmestrik til is, kom trillende med deres små salgsboder hver morgen – stod hele dagen i solen eller under en lille parasol – pakkede sammen om aftenen og trillede hjem igen. Topmoderne modebutikker overfor faldefærdige renoverings-sultne bygninger. Frodige parker med pittoreske kanaler, hvor bådene sejlede frem og tilbage og kærestepar der kyssede under træerne. Børn der legede i fontænerne, mens mødrene forsigtigt dyppede tæerne i det forfriskende kølige vand. Der var “blå mænd” og syngende børn. Kunst og kunstnere af enhver art.
Vi gik og gik og gik. Kørte med tog til Jurmula – en badeby, knap en times togtur fra Riga. Soppede i Riga-bugten. Var på et af Europas største markeder, der har til huse i fem gamle zeppeliner-hangarer fra fordums dage. Der var ikke den ting man ikke ku’ købe der.
Joh, Riga har det hele. Store kontraster – men man mærker det – byen er på vej. Efter mange års undertrykkelse og armod, er de langsomt ved at finde sig selv.
Jeg kom til Riga med et åbent sind – klar til at indsnuse livet og atmosfæren – og jeg forlod den opløftet, mange oplevelser rigere og med to fisk i tasken.
