En vending, jeg har hørt et par gange i min opvækst – og hver gang har det været en lidt ældre og tunghør damemodel, der uden hæmninger højlydt har kommenteret en nyslået mors nyfødte barn. Ét er at tænke, men at sige det højt!!! Pyha, jeg krummede mine barnetæ’r og ventede ærlig talt på, at en eller anden tog fat i den krøllede dame og skældte ud – fik hende til at klappe barnet og moren på kinden og sige “undskyld”.
Det skete så bare ikke. Og forundret tænkte jeg, hvor verden dog var uretfærdig. Det skulle lige ha’ været et barn, der kom med sådan en uforskammethed. Så havde der vanket et par vrede irettesættelser. Men lad nu det ligge.
Jeg kom i tanke om episoderne, mens jeg fotograferede de tre artmoney-på-vej – her ovenfor. Mens de endnu var i processen og ikke helt vidste, hvad de ville være. Grimme, lå de der i al deres sandspartelhed og fotooverføring. Ikke helt med det udseende, som mor her havde håbet – men måske præcis så grimme, så kun jeg kunne elske dem og vidste, at de nok skulle bli’ til et-eller-andet alligevel.
Nu er de næsten fuldvoksne og ligner tørresnore i fuld funktion – så jeg lister ud af værkstedet og ta’r en stille passiar med min computer.
Og jo jo – der er skam liv i mig endnu. Jeg har bare haft så travlt med livet omkring mig. I ved – det der liv, man hele tiden skal sørge for at leve forlæns og forstå baglæns. Men jeg er her og har ikke glemt livlinen i cyberspace.
De er da morsomme de vasketøjsting. En ting savner jeg dog og det er en farveklat. F.eks pink tøjklemmer.
Men det er nok bare mig . De er nu også fine nok sort/hvide.
Og så er jeg helt vild med at se malerprocesser og lidt indblik var der da her
Tja Kirsten – de her bli’r nok kun i sort/hvid. Men mon ikke jeg finder farvepaletten frem til andre billedstykker!!
Der blev ikke lige så meget proces denne gang. Jeg skal ha installeret et nyt redigeringsprogrem på pc’en inden, så indtil da holder jeg mig til enkeltheder i billedfasen.
Jo du har jo normalt meget gang i farvepaletten så mon ikke ?
Det bliver spændende at se resultater med nyt redigeringsprogram. Jeg ved ikke så meget om sådan nogle programmer. Så jeg kikker bare med
Det gør jeg såmænd heller ikke, Kirsten.
Kun lidt og så prøver jeg mig bare frem. Men et nyt må der til – det gamle er gået på pension.
Med eller uden farver, så er de SUVERÆNE. Holder meget af din indledning og tanker og egne oplevelser – stof til eftertanke og tænke sig om før man taler. Det verbale kan også slå hårdt.
Tak Mille – og hvor har du ret i din afslutningskommentar.
Åh hvor jeg dog husker den sætning – “så grim….” – det blev brugt flittigt en gang.
Men det kan man ikke sige om dine tørre-snore-billeder.
De er super lækre – de minder mig om min Mor med klemmeforklædet ved tørresnorene i gården, dengang gamle damer med lilla hår slap levende fra de skrappe kommentarer
God weekend.
LoneR
Hvor er de blevet fine. Jeg kender godt det sted i processen hvor man tvivler lidt, men heldigvis bliver det ofte vendt til det godt lige pludselig. KH Tina
Jamen tak, Lone….næh, i dag bli’r vi podet med at være så politisk korrekte som muligt.
Hvis ord kunne dræbe, var jordens befolkning sikkert kun en brøkdel af, hvad den er i dag.
God weekend til dig også
Tak Tina – det er jo lige præcis det, der er sjovt ved processer.
Velkommen tilbage. dejligt at se dig( og dit vasketøj) tilbage i højt humør.
He he godt billede, med noget som ikke just er kønt til start, men nogen(en mor) som tror, håber, ved, at det/man nok skal blive til noget andet, for det gør vi jo alle, med tiden.
Den slags bemærkning var jo ganske normal engang, sådan bare lige serveret lige i hovedet på feks en nybagt mor. Det var der vist ikke rigtig nogen som sagde noget til. Spøjst.
Tjah Stella – jeg har jo haft min gang mellem mange dejlige reserve “oldeforældre” hele min barndom, så mine små barneører opfangede af og til kommentarer – sagt uden omsvøb.
Du er simpelthen så dygtig og iderig, Anette. Det er en fornøjelse at komme ind på din blog og blive inspireret.
Laver du egentlig kurser i alle dine små finurligheder?
KH
Rikke
Hvor er de fede…jeg elsker motivet med vasketøj på en tørresnor…
Hmm…jeg har også hørt udtrykket flere gange og haft det på samme måde som du…engang var vi på besøg hos et forældrepar der havde fået tvillinger…”den krøllede dame” var også på besøg og da den ene af pigerne havde et handicap var det den normalt udseende pige damen syntes var så sød….noget tid efter havde hun nok alligevel reflekteret over at hun ganske havde overset den handicappede pige som lidt efter fik kommentaren: “nå ja du er da også ganske sød…” Hold nu op jeg kan få helt ondt i maven ved at tænke på det, og det ligger endda 45 år tilbage…
Tusind tak Rikke. Rosen gemmer jeg i mit hjerte.
Ja, men det er længe siden, jeg sidst har bevæget mig ud i kursusdelen.
Vil faktisk rigtig gerne i dagtimerne, men er træt af alt for megen aften og weekend-halløj. Derfor er jeg lidt tilbagelænet i den kategori.
Kirsten @ Ufff – stakkels pigelil.
Ord kan være sprøde og gå lige i hjertet – andre er sure og slukker al glæde.
Vi må bære vores ord ud i verden med nænsomhed
Tak for din lille beretning.
Jamen jeg er da også helt vild med dem!
God søndag ønskes du. Af mig!
Tak og i lige måde, Lene