Mine gamle slidte Glerupfutter

I dag har jeg været i gang med nålefiltning og broderi, men – ja, ja, skal vi ikke bare blive enige om, at der er langt mellem pippene fra min side. Tiden går og værkstedet er stadig gabende tomt, men endelig er håndværkerne i gang og tingene går li’ så stille fremad. Håber, at jeg i næste uge kan flytte alle møbler og kasser tilbage på værkstedet og måske….måske får jeg tingene sorteret og på plads inden jul.

Kun måske, for jeg er langt bagud med alle julerierne. Og selvfølgelig synes vestjyden, at vi også skal male lidt i Vesterhavshytten lige nu …og så alt det andet.

I forrige uge havde jeg en workshop på en stor institution i Billund. Det var mega hårdt, men også sjovt. En positiv oplevelse og noget jeg bestemt godt kunne finde på at gentage.

Det bliver ikke til så mange krearier herhjemme. Jeg har for nylig testet forskellige slags selvhærdende ler. Både den færdigkøbte, men også et par hjemmelavede. Noget jeg skulle bruge på før omtalte workshop. Det viser jeg måske en anden gang!

Men lige i dag tog jeg mig sammen og lappede mine elskede, men temmelig udtjente Glerup-futter. De er ikke kun godt slidte, men var nærmest ved at falde fra hinanden. Tre kæmpe store huller, som tæerne hele tiden smuttede ud af.

Det er der nu sat en stopper for. Hullerne er nu repareret med karteflor, nålefiltning og broderi og kan måske leve et par måneder endnu. Så vil jeg ønske et par nye til min fødselsdag.

Hjemmesko 1

Did you like this? Share it:

Havfruedrømme og Vesterhavsliv

Posted: 14th november 2013 by Anette in 2013, November
Tags: , , , ,

Imens jeg venter på at få værkstedet tilbage, må jeg neddrosle kreativiteten.

Møg-irriterende! For alt fra værkstedet står stadigvæk i skøn forvirring rundt i huset. Nu snart på fjerde uge. Flyttekasser pakket efter vægt og ikke efter orden. Reoler, kasser, staffeli, stole, skrivebord og alt det andet. Jeg kan ikke finde noget som helst og værkstedet står gabende tomt.

I stedet glæder jeg mig over mit nye og helt vidunderlige, dejlige forblæste tilflugtsted. Vesterhavshytten. Ahhh, det er vores nu og vi er der lige så snart, vi overhovedet har mulighed for det. Om det regner, stormer eller solen skinner er det et fantastisk sted.

Selvom jeg er totalt vandskræk og absolut ikke bader frivilligt (ikke engang i en svømmehal), så er jeg draget af havet og hvem ved – måske har jeg ukendte aner i en havfrueslægt og måske ligger der et lille latent ønske om at møde en havfruesøster i vandkanten ;)

Fjorden

Lige mellem fjord og hav ligger det. Sommerhuset. Men helt automatisk drejer jeg til højre – hver gang – i retning mod det buldrende Vesterhav. Fjorden er også skøn, men havet og det utæmmelige trækker. Jeg kunne gå der i timer.

På vej….

Havfruesøstre er nok alligevel ikke helt realistisk, men så kan man jo finde andre gode ting i sandet. En strandet pensel, f.eks. der minder mig om min egen strandede kreativitet.

Eller en strandet hval fra sidste uges stormvejr.

Og nej, vejret spiller ingen rolle for en strandtur, når bare udstyret er i orden. Her holder jeg med den store skare af regnklædte tyskere. Regntøj og gummistøvler – så er det ikke noget problem at lede efter sten, så længe man har lyst. Der er nok af dem, men de flade er nok min favorit. Små som store. Måske lege lidt med dekorationen i sandet. Og sammenlige størrelser og former.

IMG_0872

Forrige weekend var hele hytten fuld af liv. Seksten ud af 18 mulige mødte op til fælles ‘sleep over’ og alle ekstra madrasser blev hevet frem. Fire oktober-fødselsdage blev slået sammen med sommerhusindvielsen og tænk engang – vi kunne være der og fik kagemænd og hotdog.

Ungerne hyggede. Både de store og de små og hele dagen. De voksne ikke mindre. Der blev dystet i spil til ud på de små timer.

Hygge-unger

Vestjyden var den eneste, der ikke nåede med på stranden den weekend. Han hyggede sig til gengæld med noget handy-man agtigt. Solnedgangen har han til gode.

Fjorten dage er gået og vi er så småt begyndt på fornyelsen i sommerhuset. Maling kan gøre underværker – og så er der lige alt det andet. Efterhånden som vi får taget hul på opgaverne, lover jeg at opdatere med et par før og efter billeder.

Did you like this? Share it:

Mine røde gummistøvler er bestået

 Ake ja! Så fik jeg virkelig brug for mine røde gummistøvler! Lige nu sidder jeg midt i mit næsten tomme værksted og tænker tilbage på de sidste dages strabasser og prøver på at finde et overblik. Vandet er væk og gummistøvlerne kan såmænd godt afmonteres igen.

Et trist syn mødte os mandaf morgen

Allerbedst som jeg havde fået gang i en serie malerier og værkstedet flød af energi – både på staffeliet, bordet, gulvet og i mit hoved, måtte vi fluks evakuere hele manageriet. Vestjyden og jeg! Værkstedet blev pludselig omdannet til et soppebassin.

Den korte version er….eller kan sådan noget siges kort?

Søndag eftermiddag – alt imens jeg nuppede en blunder i sofaen – stak vestjyden hovedet ind af værkstedsdøren og konstaterede, at der var vand på gulvet. Jeg kom hurtigt ud af drømmeland og fik fluks reddet det mest akutte på gulvet. Så godt som i hvert fald, men noget er desværre afgået ved druknedøden.

Det var godt kaffetid og vi arbejdede hårdt på at tørre op og troede egentlig bare, at tagrenden var løbet over og nok skulle renses op. Det viste sig så ikke at være sandheden. Den var så ren, som den kunne være.

Vi arbejdede videre med spande, klude og måtte til sidst skovle vandet op, mens vi undrede os over, hvor oversvømmelsen kom fra. Klokken 21 søndag aften, måtte vi kapitulere – hænderne var nærmest ødelagte af kludevridning og vi var mega trætte af at bære den ene spand vand ud efter den anden. Jeg fik min vilje og ringede til døgnservicen hos vores forsikring, som straks sendte en mand fra skadesservice. På det tidspunkt stod vandet flere cm. i værkstedet, til trods for at vi knoklede løs.

Jeg har ingen billeder fra tiden, hvor det stod værst til – jeg havde nok at gøre og hverken tid eller overskud til fotoshoot.

Skadesservice-manden kom og aflastede, men gulvet stod ikke til at redde. Op med det og ud af vinduet, mens vandstøvsugeren kørte på højtryk. Problemet fandt vi ikke, men vi var udkørte, så klokken 01.30 mente servicemanden alligevel, at der var nogenlunde styr på det hele og satte en tørremaskine igang.

Trætte og bekymrede fandt vi dynerne og sov et par timer.

En af udgravningerne – vandet er pumpet væk

Set fra den anden side

Foran vinduet til mit værksted

  Tidligt mandag morgen mødte der os igen et trist syn i værkstedet (næstøverste billede). Vandet var vendt tilbage med fuld styrke og kort tid efter ankom skadeservice igen – to mand stærk, en vandsuger og en stak flyttekasser til resten af mit habengut på værkstedet og vi kunne begynde forfra.

Smeden dukkede op og et par andre håndværkere plus et par venlige hjælpsomme sjæle og jagten på mysteriet gik ind.

Der blev gravet op udenfor værkstedet og lige under fliserne stod vandet. Der blev gravet endnu mere. Og endnu mere. Pumpet vand i lange baner både ude og inde. Og sådan gik mandag, mens forskellige muligheder blev drøftet. Var det grundvandet? Havde naboen et brud (vi ligger lidt lavere)? Eller var det noget helt tredje eller fjerde?

Til sidst foreslog et klogt hoved, at man måske skulle prøve at lukke for den udvendige vandtilførsel til huset og efter en del søgen, blev skruemekanismen fundet yderst ved indkørslen og der blev lukket for vandet. Bum bum – straks stoppede syndfloden.

I bagspejlet kan man undre sig en smule over, at ingen af de kloge hoveder tænkte på det lidt tidligere i forløbet.

Men lige inden nåede jeg at fylde badekaret med vand (hurra for det) og en stribe kander til drikkevand stod fyldte på køkkenbordet. Ingen vidste jo, hvornår vi fik vand igen.

Sand, mudder og møgirriterende

 Sådan så der ud foran indgangsdøren til vores lille hjem  - efter der var lukket for vandet og efter endnu en gang vandpumpning. På det tidspunkt trøstede jeg mig med, at det næsten kun kunne gå fremad. Altså, hvis ikke de lige fandt på at grave op indendøre!!

Jeg krydser stadig fingre – bare for en sikkerheds skyld.

Smeden i hullet

 Heldigvis blev løsningen en helt anden og smeden måtte ned i mands højde (eller dybde) for at reparere vandtilførslen og efter et døgn uden vand, kunne vi endelig få et tiltrængt bad, vaske op og fjerne det værste jord, skidt og møj i gangen.

Nu skal vi bare ha’ tålmodighed og vente-vente-vente på, at værkstedet tørrer helt op og det skal være helt tørt inden næste etape. Rodet i resten af huset, må vi leve med så længe.

Nederst kan du se mit afmonterede værksted, hvor tømreren har skåret 30 cm af i bunden af væggene – alt det fugtskadede – og først når tørremaskinen har gjort sit arbejde, kan man beslutte, hvad og hvordan. Indtil da er jeg værkstedsløs. Alt står rundt omkring i huset. Pakket helt tilfældigt ned og jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvad der er i hvilke kasser. Det hele foregik i huj og hast iført de røde gummistøvler lige midt i vandmasserne – så det der ud til, at maleriet må sættes på standby et stykke tid

Men skidt! I næste uge overtager vi sommerhuset og kan flygte derud, hvis det skal være.

Værkstedet; soppebassinet er væk og tørremaskinen kører på fuld tryk

Værkstedet; tømreren har skåret 30 cm af væggen

Did you like this? Share it:

Gør det selv. En enkel og let lille efterårs-DIY.

Ja, det er ikke fordi det kræver den store maskinmesteruddannelse at kreere sådan et lille bogmærke, men jeg har set idéen et sted og fik lyst til at prøve selv. Bogmærker i efterårstoner.

Mere enkelt kan det næsten ikke blive.

Blade, græsser og andet godt samles ind fra haven eller naturen, en lamineringsmaskine og tilhørende laminerings-ark. En skarp kniv og et skæreunderlag er nok også en god idé.

Placer de forskellige plantedele i arket – lad det ikke blive for tykt eller kompakt. Luk arket og kør det igennem lamineringsmaskinen en gang eller to. Skær med kniv og del arket i fire dele eller hvor smalle du vil ha’ dem.

Jeg ville være sikker på, at de ikke gled fra hinanden og lagde dem (to og to) i endnu et lamineringsark – kørte igennem maskinen og skar dem med en cm kant.

Nu mangler jeg bare lidt efterårslæsning til mig selv og bogmærkerne, så kom bare an, hvis du har et par gode forslag. Mon ikke det vil være en god idé, med lidt læsestof i sommerhuset?

NB: billederne blev lidt underlige i farverne. Måske fordi jeg rodede rundt med indstillingerne på kameraet i går.

Did you like this? Share it:

 Åh ja, hvad hjertet er fuld af…..

Her er det så! Sommerhuset, som jeg nævnte i forbifarten i sidste indlæg. Overtagelse om en måned. Jeg glæder mig så meget og det tror jeg også resten af familien gør!

Et længe ønsket og efter flere års søgen – sommerhus med vesterhavsbrus. Det har ikke været nemt at finde det rette, for vi er efterhånden en ret stor familie og vil selvfølgelig ind imellem også gerne bruge det til fælles mødested. Derfor ledte vi efter et sommerhus med muligheder og alligevel til en rimelig pris. Vi synes alle, at huset er det rigtige. Og det er vores om lidt. Vores første sommerhus – ever.

I får lige en lille sneak peek af herlighederne udefra. Et hus, hvor vi med lidt god vilje vil kunne være – hele familien – 8 voksne, to teenagere og 8 spillopper mellem 1 og 9 år, hvoraf de 4 yngste drenge er SÅ meget udebørn, så det bli’r det rene slaraffenland for dem og jeg er sikker på, at de vil sove godt om natten, hvis de får lov til at boltre sig hele dagen i vesterhavsluften. Der er god plads rundt om huset og ca. 800-900 m. til stranden.

Vi skal bare lige justere, male og forbedre et par steder og hen ad vejen gøre det mere personligt. Sommerhuset er først og fremmest til familiebrug, hvor alle skal føle sig hjemme. Tre soveværelser og to hemse plus et skur, der måske på sigt kan få status af anneks. Vi ta’r et skridt ad gangen og hjælpes ad med alle opgaverne. Både de slidsomme og de hyggelige.

Men vigtigst er det, at vi kan slappe af og lade op. Gå lange ture ved havet, finde sten, mærke årstiderne og barskheden i klitterne, få sand mellem tæerne og bagefter hjem til hyggen, hytten og måske et krus varm kakao. Altså, når vi lige har fundet os tilrette og gjort det til vores.

 Den her krog faldt vi pladask for. Alle sammen. I læ for vestenvinden og fuld af sol på en skyfri dag – og rygerne bliver ikke ført bort med vestenvinden. Der er allerede dømt daybed og råhygge på langsiden – lidt længere end vores “tænkebænk” herhjemme – og vestjyden er begyndt at tænke i praktiske løsninger.

Nederst: et kig til indgangen og en stor lukket “gårdhave” på godt 40 m2. Her kan man roligt lukke de små ud, uden særligt opsyn. “Gårdhaven” er helt lukket. Måske bliver det her, vi bruger den første gang knofedt og får “gårdhaven” og indgangspartiet opjusteret og lavet præcist, som vi vil ha’ det…..men den historie får I en anden gang.

Jeg siger det lige igen; jeg glæder mig så meget til at komme i gang.

Did you like this? Share it:

 Kilde ukendt

Nå, nu forsøger jeg igen. I dagens indlæg får I idéer til, hvordan man kan bruge gamle skuffer og vinkasser.

Opmuntret af pludselig tilgang på min FB-side (det gør mig rigtig glad), gi’r jeg bloggen en skalle igen og undskylder for de lange pauser. Hen over sommeren har der indfundet sig noget der ligner blog-fobi, hver gang jeg nærmede mig bloggen. Jeg blev helt tom i tankerne og synes simpelthen ikke, jeg havde noget at byde på – og mon ikke flere af jer også har prøvet det?

Det er heller ikke personlige kreativiteter, jeg serverer i dag. Ene lånte sager, om noget jeg overvejer, at kaste mig ud i. Vi har nemlig købt sommerhus (overtager om en måned) og jeg leder efter inspiration til gode løsninger og hyggelige idéer, for lige om lidt får vi nøglerne til “familie-hytten”.

Ude i mit værksteds allerinderste krog ligger et par rigtig gamle skuffer fyldt med dims og dut. Mange gange har jeg hevet dem frem og tænkt på, hvad jeg kunne bruge dem til – sat dem tilbage og glemt alt om dem. Indtil forleden, da jeg var på Pinterest….og hvorfor har jeg dog aldrig selv fået den idé med mine egne skuffer. Idéen har jeg set før, men aldrig kombineret den med skufferne i værkstedet. Jaja – selv jeg kan blokere i krøllerne og for at se tingene på nye måde og i nye sammenhænge!

Kilde: the bold abode

Tænk engang, hvad lidt maling og lidt tapetrester kan gøre ved en kedelig skuffe, vinkasse eller de der trækasser man kan købe i Ikea eller byggemarkeder.

Kilde: Cindecor

Jeg er sikker på, at man kan købe små maleprøver og tapetrester hos malebutikkerne og mon ikke, det skulle være nok til skuffer af den størrelse.

Kilde: Simple blueprint

Ellers nyder jeg efteråret med de mange farver og det skønne vejr, der smiler over det vestjyske i dag.

Did you like this? Share it:

Et af sommerens kreative projekter har været strik-ud-i-det-blå. I foråret arvede jeg (som nævnt tidligere) en utrolig masse kreative materieler. Heriblandt en bunke garn i forskellige kvaliteter.

Et hæklet babytæppe i bommuldsgarn har lige fundet sin baby. Håber lille Wilhelm er tilfreds.

Der var en del halve og hele akrylgarner imellem ‘arvestykkerne’ og noget af det er endt i et strikket bogomslag med tilfældigt mønster ala hønse-strik – og da det var rester, har jeg ikke taget særlig meget hensyn til garnernes kvaliteter og pindestørrelser. Det er ment som et eksperiment – fordi jeg havde garnet.

I dag har jeg monteret omslaget på en notesbog i A5 størrelse og tilføjet et bogmærke – en hæklet trense fastgjort i toppen med en filtkugle nederst. En hæklet løkke fra bagsiden og en knap på forsiden holder bogen lukket. Notesbogen kan evt. gemme på tips og idéer….eller noget helt andet!

iDet er ikke her hos mig I vil finde de store strik-kunststykker. Det er der så mange der kan. Jeg kan såmænd også godt og har kæmpet mig gennem mange snirklede opskrifter i mine unge dage, men lange opskrifter gør mig utålmodig og rastløs. Derfor! Så kaster jeg mig hellere ud på-slap-line i en gang laissez faire strik.

Did you like this? Share it:

“Højt på en gren”….kært barn, kunne man sige, for dette indlæg indeholder noget i den retning – og mon ikke også det er på tide, at jeg får gang i bloggeriet, idéerne og fantasien igen. Sommeren har nærmest afvænnet mig fuldstændigt og det kan vi jo ikke ha’.

Og ja –  sommeren har da været helt fortryllende skøn? Jeg har nydt i lange baner og værkstedet har ligget øde og stille hen. Det sammen har mine idéer. Nu begynder lysten og idéerne langsomt at tikke ind igen. Pladsen med – for der har været fyldt op med overskydende dit og dat i værkstedsdelen, så der kunne blive plads på værelserne til overnattende. Det eneste kreative, der har været gang i denne sommer, er strikkepinde, hæklenål og sæbefiltning og det behøver jeg ikke værkstedet til. Nu må skeen vist i den anden hånd.

Ude i min have har jeg et stort bøgetræ med et vingefang, der var ved at ta’ magten over matriklen, så forleden kom en klatrestærk ung mand forbi med motorsav og seletøj. Træet skulle trimmes. Og det skal jeg da lige love for, det blev. Som en anden spiderman svævede han rundt i trætoppen og savede løs til højre og venstre. Sprang ned på jorden og tog det hele i øjesyn, for derefter at svinge sig op i trækronen igen. Der røg en del, ska’ jeg hilse og sige. Kønt er det ikke lige nu, men vi har fået masser af lys i haven og jeg fik lovning på, at tiden ville hjælpe på udseendet……bare man kunne sige det samme om undertegnede :(

Træet fik en gevaldig slankekur. Ned drattede den ene tykke gren efter den anden, som Vestjyden hurtigt fangede og gjorde kål. Savede og savede til plukfisk og tilpas trailerlange størrelser…..jo jo, han vidste godt, at jeg sagtens kunne bruge en pind eller to, men han mener, at jeg har rigeligt i baghaven og rundt omkrig, som jeg kan bruge først. Se, det forstår jeg så ikke ;)

Han var vaks og inden jeg fik set mig om og sorteret noget fra, var hele molevitten på vej til container-pladsen. Jaja, så må jeg vel bare på rov i skoven, hvis jeg skal ha’ gang i sådan noget fantastisk gren-arbejde som herunder.

 En træskulptur i haven. Kilde: Mein Schöner Garten

Møbler for sjov. Kilde: One Inch World

 Eller knager til halssmykkerne. Sådan én må jeg vist lave engang. Kilde: Rebeccas DIY

Did you like this? Share it: