Nogle skriver dagbog, andre laver art journal, de fleste gør ingen af delene.

Som teenager skrev jeg dagbog og jeg skrev flittigt i en periode, men når jeg senere gen-læste nogle af mine daglige skriblerier, synes jeg det var både pinligt og for personligt og rev ofte nogle af siderne ud. Det endte med at være en temmelig amputeret dagbog. Tåbeligt, ikke? Men jeg var teenager og bange for at andre skulle læse med. Så jeg stoppede dagbogsprojektet.

I går – årets første dag og alting forgik lidt i slow. Jeg ryddede lidt op efter nytårsgæsterne og vaskede utallige glas og skrøbeligt arvegods op. Her imellem også et par gamle arvede glaskrukker fra svigermor. Jeg bruger dem gerne til julens småkager og hjemmelavede godter. Af og til får de liv igen – f.eks til påskedekorationer.

Hvor ærgerlig, tænkte jeg. Nu skal de bare ind og stå på bageste række i skabet. Det behøver de selvfølgelig ikke, der er så meget man kan bruge dem til og smukke er de.

Så var det, jeg kom i tanke om noget, jeg engang har set. Et glas fyldt med små sedler. Dagbogsnotater, kunne man kalde det. Små citater eller notater på forskellige papirstykker – ét for hver dag. Dagbog – bare på glas. Man kan altid finde en lille lap papir, uanset hvor man befinder sig. Skrive et lille notat, en tanke, en oplevelse osv – skrive dato på og stikke det i lommen til man kommer hjem til glasset.

Det skal jo ikke være lange skriblerier, bare et lille notat fra hver dag på alle mulige slags papirer: en togbillet, en regning fra en restaurant, indgangsbilletter, fotokopi af et særligt billede, chokoladepapir osv.

Når året er gået har man 365 sjove små notater med alle mulige forskellige slags minder.

“Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt” citat Pippi.

Det samme siger jeg og går i gang nu.

„Livet er som en bog. Hver dag en ny side, hver måned et nyt kapitel og hvert år en ny bog.“

Min drivkraft skal være tanken om, at tømme glasset om et årstid og læse hverdagstroferne og øjebliksoplevelserne fra året, der gik.

GODT NYTÅR

NB. Men men…..der er jo lige det med udholdenheden og som alt andet, kræver de to minutters daglige skriblerier nok en vis form for træning og disciplin, før det bliver en vane. Præcis, som når man begynder på motion, tandlægen beordrer tandtrådsarbejde foran spejlet eller sengeredningen om morgenen.

Did you like this? Share it:
  1. Marina siger:

    Det er en rigtig god og hyggelig idé, især hvis det lykkes en at holde fast og få det gjort (men sådan er det jo med det meste ikke?). Jeg har et par år haft sådan et glas hvor jeg også har puttet dims og dut der sagde noget om året ned i, men jeg må indrømme at jeg aldrig har været standhaftig nok til at få noget virkeligt godt ud af det.

    Rigtigt godt nytår til dig. Det var skønt at “se” dig på bloggen igen.

  2. Anette siger:

    Tak skal du ha’, Marina – og du har så meget ret, Marina.
    Men forsøges skal det og jeg har glasset stående nærmest lige foran næsen, når jeg sidder i sofaen ;)

  3. Karin Laursen siger:

    Åh, den idé faldt jeg over og er faktisk også gået så langt som til at finde et glas. Jeg har puttet en lyskæde i til en start, så glasset lyser op og minder mig om at skrive et lille brev til mig selv.
    Og så forresten, Godt nytår til dig Anette. Jeg var blevet helt bange for du havde slået dig permanent ned i sommerhuset, der ude vestpå. ;-)

  4. Anette siger:

    Haha – ja, det skulle man næsten tro, Karin. Jeg har også tilbragt mange timer derude og forsømt andre ting. Bloggen iblandt. Glemmer at fotografere, når jeg går i værkstedet.
    God idé med lyskæden.