Der står vist ikke nogen steder – hverken i “Grundloven” eller for den sag skyld i velfærdsstatens ‘forjættede navn’, at alting skal være gratis. Og da slet ikke, hvis det skal hentes hjem fra Guds eget land på den anden side af Atlanten. Ikke mange ting er gratis, men “CropMom” – som denne lille gave til scrapbooking folket hedder – koster ikke noget! Andre – ikke scrapbookere som undertegnede – kan altså sagtens lege med.
Først tilmelder man sig – og det koster gratis. Derefter foregår det hele online med utallige muligheder. Man kan boltre sig lige så farverigt man lyster. Man oploader billederne fra sin egen computer og komponerer sin collage. Herefter gemmer man i det der hedder “My Cropmom”.
Vil man bruge collagen på sin blog, downloader man til sin egen computer – og vupti – bli’r helt almindelige fotos til eventyr. Husk, at du skal finde collagen under “Overførsler/Download”. Der kan du hente den og gemme et andet sted – hvis du vil…..og nåh ja, så kan du også lave dine egne musemåtter, kort og fotobøger!
Det er muligt at afprøve det hele, før man beslutter sig.
CropMom
Herunder kan du se et par collager jeg har leget lidt med. Samme billeder på to måder. Med vidt forskellige udtryk. Smag og behag afgør sagen. Men ofte er “less is more” rigeligt.
Lidt irriterende er det alligevel med den lille reklame i bunden. Jeg så den først efter downloadningen, men mon ikke man kan arrangere sin collage sådan, at den kan skæres fra i et billedbehandlingsprogram.
Nederst i indlægget ligger en ganske lille appetizer, men gå selv ind på siden og prøv.
Ha’ en dejlig Grundlovsdag




































Spændende spændende! Altid dejligt med gratis glæder! Dejligt at du deler! :O)
Hjertens gerne, Pia. Håber det er noget der kan inspirere andre.
Kender andre til spændende og gratis billedredigeringssteder, så sig frem, sig frem…….
Ser spændende og sjovt ud. Må prøves en dag. Tak for deler
Velbekomme Bettina.
Det er stadig ganske nye legesager for mig, men jeg tror det er noget der kan bruges.
Taaak for link…Der ser da ud til at være masser af dejlige muligheder…Dejlig grundlovstale fra dig!
Velbekomme og selv tak, Kirsten