Min nyfødte bli’r snart fire måneder….det er altså min lille blog, jeg taler om. Helt præcis 10. august er det fire mdr. siden bloggen “anettelyskjaer.dk” kom til verden – så dagens lys og blev synlig for alle.
Det vil jeg gerne fejre med en lille GIVE AWAY – min første i det her forum.
Samtidig har jeg lige færdiggjort 10 splinternye artmoney i H-serien, så mon ikke det er sådan en, der bliver min allerførste give away – jo, det er lige nøjagtig, hvad det er.
Reglerne er helt enkle. Én kommentar = èt lod. Så er det ens for alle – blogger eller ej.
Det eneste jeg behøver at vide ud over det er – hvilken af de 10 artmoney du kunne tænke dig at vinde? Du bestemmer selv og skriver det sammen med din kommentar. For nemheds skyld har hver artmoney fået et bogstav fra A – J…. altså eks. artmoney D….ikke det der står i ().
…..men, men, men – jeg har også en skummel bagtanke med den her give away. Sorry. Jeg har nemlig sådan en umanerlig trang til at vide, hvem der læser med og hvorfor? Desværre kan jeg ikke påstå, at det vrimler med kommentarer lige her hos mig og ‘google friend connect’ bøvler jeg en del med endnu – sorry igen . Så jeg har brug for at vide, om bloggen har interesse for nogen? Om mine vejledninger er anvendelige? Om bloggen er overskuelig? OSV…
Så nu forsøger jeg mig med en give away – min første af slagsen.
Ved du ikke hvad artmoney er, kan du finde min forklaring her på bloggen under ‘Artmoney‘.
Der udtrækkes én vinder og I har alle chancen for at være med – blogger eller ej. Læg en kommentar med artmoney-ønsket til og med 10. august. En af de følgende dage derefter, vil jeg så trække lod og offentliggøre artmoney-vinderen her på bloggen.
Jeg takker for al den “iværksætter-støtte” jeg kan få og håber I har lyst til at deltage i legen.
























































Jamen, jeg er her da
Og kommer jævnligt, når jeg kan se, at du har opdateret din blog på min blogroll. Jeg nyder at mæske mig i dine kreative tanker og idéer.
Og så vil jeg rigtig gerne have Artmoney J
Tak AB – så må vi se om du er så heldig at vinde uden konkurrence….ja, jeg er også – om ikke dagligt, så ofte en tur på din dejlige blog. Du har mange tankevækkende indlæg:D
Hej Anette! Jeg følger også jævntlig med, for du laver bare så mange skønne ting! Og selvom jeg ikke selv kan ro og tid med to dejlige unger i huset, tænker jeg sommetider, at “det der må jeg da prøve at lave engang!”! Så må vi se, om der bliver tid engang
!
Jeg vil gerne eje Artmoney G
Knus Karen
Tak Karen – det er så noteret:D
Hej Anette jo jeg følger skam også med her hos dig, spændende læsning om ART MONEY syntes de malerier er lækre, også når du viser ideer feks med de gamle bøger
Hilsen Annie
Mange tak, Annie – rart at høre fra jer derude på den anden side af skærmen. Jeg har længtes efter lidt kontakt og respons på mine blogindlæg – så jeg siger mange tak
Er du med i lodtrækningen – i så fald – hvilket bogstav?
Ha’ det godt – Anette
Hej igen, Anette
Ajj…. hvor er det bare en dejligt billedserie, du dér har “strikket”…og derfor også nærmest umuligt at skulle vælge en favorit. Men et af dine vasketøjsbilleder ville jeg elske at byde velkommen ovenpå mit klaver,… så mit valg må så hedde ‘B’ eller ‘J’.
Har du mon set at jeg netop har “barslet” med en “Brugerundersøgelser” på Skolestuen? Dem kommer der nok nogle flere af hen ad vejen, for jeg er nemlig, som du, også svært nysgerrig efter at vide om jeg rammer min målgruppe med det indhold jeg vælger at lægge ud på bloggen.
Min plan er at slå to fluer med et smæk: 1) Jeg vil gerne vide om det jeg poster i bloggen er brugbart for andre. – 2) Samtidig vil jeg undersøge forskellige onlineværktøjer, som man kan bruge til at lave den slags mini-opinions-undersøgelser med…, fordi jeg umiddelbart ser en masse spændende muligheder i at bruge polls-værktøjer i undervisningssammenhænge.
Måske du også skulle forsøge dig med en Poll på din blog….? Så ka’ vi jo dele erfaringer.
Men vær ikke nervøs for at det du laver ikke er interessant… JEG sluger rub og stub, f.eks.!
Jeg er her også – men det har du vel gættet
(Behøver i øvrigt ikke deltage i lodtrækning, er i forvejen ejer af den lækreste ArtMoney…)
Jo tak jeg vil gerne være med i lodtrækning, har svært ved at vælge da jeg syntes alle er superlækre, men ok b er den der bliver i mit hjerte, hvis jeg skule være så heldig
Annie
Det er noteret, Annie…
Vil da også melde mig som læser her ved dig, selvom bloglæsningen her i sommer har stået lidt stille
og selvom jeg ikke ejer en blog vil jeg da gerne være med i din give away… skulle jeg være heldig må det være B eller J der er favoritten…. men alle er helt fantastiske !!
også er jeg iøvrigt vild med dine ideer og din blog i al almindelighed…
fortsat go´dag hilsen Trine
Du skal være så velkommen Trine – og selvfølgelig kan du være med. Jeg noterer: Trine K.O. tjek – B eller J tjek…;D
Hej Anette. Sikke mange kreative ting du foretager dig, kan godt blive helt misundelig, har slet ikke sådan en kreativ “åre” i den familie jeg kommer fra, men har heldigvis fået nogle børn der kan + plus en svigerdatter der har håndelag for den slags, hun har selv lavet et dejligt maleri med gode farver, til deres lille hjem. Håber hele familien har det godt. Hilsen Eva
Hej Eva – ja, sådan er evnerne jo fordelt forskelligt – så kan du heldigvis noget andet.
Er du med i min ‘giveaway’? Hvilket en af dem vil du vælge?
Hej til jer alle i det midtjyske….;D
Hej Anette, jeg har haft en måneds computerfri – ser derfor først din skøønne give-away nu.
) Anette
Kigger ellers jævnligt forbi – men er jeg den eneste der oplever at din side er 100 år om at blive indlæst??? – det er den eneste blog jeg oplever det på – men nogen gange tænker jeg at det ikke lykkes og er liiige ved at opgive…
Dine art-money er skønne, jeg kan ikke vælge, men vil blive lykkelig for enten b,g eller j
Tør øjene – din blog er dejlig!
Tak ska’ du ha’ AnetteB – og tak fordi du gør mig opmærksom på et problem, jeg overhovedet ikke var klar over. Der er ingen der har nævnt det før, men jeg vil da undersøge…..nå ja eller rettere…jeg vil la’ min backup kigge min blog lidt nærmere efter i sømmene…og øjnene er tørre for længst…det var bare lige et lille anfald af…ska’ vi kalde det “go’ gammel frustration”…..
Dejligt at du vil være med i min giveaway. Du er noteret. Ha’ en dejlig aften:D
Hej Anette. Jeg er lige stødt på din blog, og vil helt sikkert fortsætte med at følge med – den er spændende! Jeg er vild med dine artmoney og vil gerne lægge væg til J.
Mange hilsner Pia
Tak Pia og velkommen…:)
Hej Anette!
Jeg følger jævnligt din blog, da jeg synes den er fyldt med spændende inspiration og dejlige billeder!! Jeg kigger med rundt på mange forskellige blogs, og grunden til at jeg kigger med hos dig er din fokus på maleri/billedkunst og det at du deler ud med forklaringer på teknik mm. Det er også min første gang – min første kommentar nogensinde:-)Jeg har svært ved at vælge mellem dine artmoney, men valget står mellem A eller J. Bare klø på, jeg bliver hængende! Randi
Sådan Randi – én gang skal jo være den første, så tillykke med din debut og tak fordi du vil være med i legen…ha’ en dejlig mandag:D
Kære Anette
Sikke da nogle fine billeder, jeg satser på artmoney G eller J
Spændende blog, meget inspirerende besøg, tak for det.
Venlig hilsen
Marianne
Tak for dejlig kommentar, Marianne – og tak for at du vil være med. Er så glad for, at der alligevel er en del der vil være med:)
Kan jeg nå det endnu? For så vil jeg vildt gerne deltage med Artmoney B
Jamen Anne – det kan du da rigtignok….
Jeg vil rigtig gerne være med – dine artmoney er rigtig fine – jeg ønsker mig “B”
Stor hilsen,
Mette
Tak for det, Mette….du er så med på ‘B’….
Jeg er blevet hjulpet på vej herover af Trine.
Vil da virkelig gerne være med i din giveaway. Hvor er det fede billeder.
Jeg er efter lange overvejelser vist mest vild med J.
Jeg kan kun sige – TAK og VELKOMMEN til dig – og du er selvfølgelig med på “J”….HURRA for Trine….
Hej Anette.
Artmoney B er da noget af det skønneste og vil passe så fint på min lille gallerivæg i stuen.
Så er det ingen skam, at hænge sit beskidte vasketøj offentligt til skue ;o)
Kh Lizet
Super Lizet – du er med…:D
Hej Anette
Jeg har nu også været forbi din side før (takket være Trine), og jeg er vild med dine artmoney.
Jeg oplever også, at din side er langsom at indlæse, men det kan selvfølgelig være min computer?!
Jeg ville elske at kigge på “I” hver eneste dag ….. (men det er svært a vælge for A, C og D er også vidunderlige).
KH Pialouise
Tak ska’ du ha’ Pialouise – det er jeg glad for, men knap så glad for det med min ‘langsomme blog’ – det forstår jeg simpelthen ikke. Min søn kommer hjem fra Århus på lørdag, så jeg håber lidt på, at han kan hjælpe mig….det skulle jo nødig være det, der holder jer væk fra mit lille domicil….kh
Har aldrig hørt om artmoney, virkelig spændende koncept og fede ideer du deler
Hvis jeg skulle være den heldige vinder her så må B’eren gerne finde vej hjem til mig.
Tak skal du ha’, Maria – du er noteret med et “B” på min liste
Kan man mon på nogen måde, nå at være med????
For det dér billede Nr.B – den er for skøn.
Så den må jeg helt bestemt, ha et lod på.
ArtMoney er et helt igennem fantastisk koncept. Har selv lavet en del af dem en gang, men eftersom mit malevirke har stået MEGET stille de sidste par år, er det ikke blevet til det store. Derfor er jeg istedet gået igang med i det “små”
…bare for at sparke mig selv igang. Ting tager jo tid.
Er spændt på at følge dig herinde.
Hilsen Frk. Hverdag
…tak for din kommentar, der varmer helt ind i kringelkrogen – tudekiksene er lagt på øverste hylde… for NEEEJ… hvor er de blevet gjort til skamme. Væk med dem. Ja, du nåede det lige akkurat, Rikke……trækker lod liiiiige om lidt….og jeg må helt klart ind og lure lidt på din blog
Ha’ en dejlig dag.
Hej!
Det er første gang jeg besøger din blog. Indimellem klikker jeg rundt og ser hvor vinden blæser mig hen og så havnede jeg her, hvor der er fint at være. Nu vil jeg gå lidt mere på opdagelse i din blog. Det jeg synes er fint med kunstner-blogs er at kunsten kommer frem fra sit skjul. Det kan være svært hvem, hvad og hvor man skal søge ellers. Det dersens internet er vældig smart til sådan noget.
Jeg ville gerne hvis jeg kunne komme i betragtning til artmoney b.
Hov jeg så lige at konkurrencen er udløbet. Men jeg lader min kommentar stå alligevel og melder mig som fast læser.
Du er så velkommen Ingeborg og tak for din søde kommentar. Ja, bliv hængende – der kommer helt sikkert flere give aways – og måske om ikke så længe. Ha, en dejlig dag…
Helt klar nr B – er vild med den!
x
Margit
Creative Tail
Desværre er giveaway’en slut Margit – men hæng på. Der kommer sikkert en ny en af slagsen med en artmoney som gevinst.