Kastanjer og kakao

Posted: 19th oktober 2014 by Anette in 2014, Oktober
Tags: , , ,

PicMonkey Collage

Hvis du har et par kastanjer, så se med her, for nu må man vist godt sige efterår til vejret. Korte dag, regn og lange skygger. Men har vi da ikke haft en helt fantastisk lang sommer.

Jeg har nydt den så meget.

Sommeren er bedst – foråret min favorit – men efteråret er nu heller ikke så tosset. Man skal bare lige vænne sig til strømper og striktrøjen igen.

Jeg fandt et par kastanjer i min jakkelomme forleden. Smukke, smukke kastanjer i den helt rigtige brune glød. Fandt dem frem igen, et par dage senere, da jeg havde en lille dame på besøg og vi fik lyst til at lege lidt. Sammen lavede vi edderkopper med tændstikker og garnrester og bagefter afprøvede jeg en hvid pasca-pen af på resterne. Det blev til en ny slags efterårspynt. Søde, synes jeg. Jeg har lige et par stykker endnu. Overvejer lige, hvad jeg skal med dem.

Og når efteråret rusker lidt mere end jeg har lyst til at være ude i, laver jeg en kop varm Nutella-kakao til vestjyden og mig selv. Det smager vidunderlig dejlig nøddeagtigt – li’som efterår. Prøv det.

Til en kop: 2 dl. mælk, 1 1/2 teske nutella, 1 tsk kakao uden sukker. Varm det i gryden, hæld i krus med en top flødeskum og lidt fintrevet mørk chokolade.

Velbekomme.

Nutella-kakao

Did you like this? Share it:
  1. Karin Laursen siger:

    Dejligt at høre fra dig. Og sikke en sød idé med at tegne på kastanjerne.

  2. Anette siger:

    ….og i lige måde, Karin. Ja, en rigtig sød idé. Desværre ikke helt min egen opfindelse. Jeg har ladet mig inspirere.

  3. Stella Dea siger:

    Fine kastanjer. Selv har jeg lige dekoreret en større flok på farmordag.
    Tak for nutella cacao tip. Det skal afprøves og det er jo lige en af de ting, som efterår egner sig perfekt til.

  4. Anette siger:

    Tak og velbekomme, Stella :)

  5. frkhansen siger:

    Hvor ser det skønt ud med kastanjerne :-)
    Hav en dejlig dag

  6. Anette siger:

    Tak og i lige måde, frk Hansen.