Ja, simpelthen – jeg ææælsker det. Swing- og rock’nRoll dans. Først nu er jeg blevet klar over, hvor meget jeg har savnet dansen i mit liv – i mange, mange år. Dansen var en stor del af mit liv som barn og jeg var vild med det….men en flytning gjorde, at den blev lagt på hylden….ja, jeg kunne selvfølgelig ha’ valgt folkedans det nye sted, men det havde jeg slet, slet ikke lyst til. Det var/er ikke den ‘rigtige’ dans i mit univers – undskyld, undskyld til alle folkedansere. Så dansetrangen blev fortrængt i mange år, og dukkede kun op i ny og næ i improviserede stue-danse med børnene mellem lænestol og byggeklodser.

Men nu er jeg altså begyndt igen og det er så fantastisk. Jeg har fået mit danseliv tilbage. Et halvt år har jeg været medlem af foreningen ‘Kom og dans’ i Holstebro, og jeg glæder mig hver eneste gang, jeg skal af sted – alene ganske vist – men hver gang kommer jeg hjem – total glad i låget og meget svedende – og min kære husbond, lytter tålmodigt til al min kvidren hver eneste gang. Han har absolut ikke det samme behov for den slags udfoldelse. Ja – helt ærligt, så kan han faktisk ikke fordrage at danse. Han vil meget hellere håndbold og badminton. Sådan kan man jo være forskellige – selv i parforhold. Men selvfølgelig skal jeg da ta’ af sted, for han ved jeg elsker det – og ja, selvfølgelig ta’r jeg af sted, for hvorfor skulle man ikke ha’ lov til at ha’ sine forskelligheder, dyrke sine forskellige interesser og komme glade og fornyede hjem. Sådan er det i hvert fald hos os…og det fungerer…OG… heldigvis ved jeg, at der er andre halve ægtepar i foreningen – plus alle de andre – hele par og singler i alle aldre. Du kan læse mere om ‘Kom og dans’ her, hvor der også er link til de forskellige foreninger rundt i landet.

Det fører mig så hen til mine overvejelser – for der er tre ting, jeg vil ha’ svært ved at undvære – tre ting, der bare gør mig så fantastik og umanerlig glad i bøtten – tre ting, der løfter hverdagen op på et lidt højere niveau, og skubber sure og negative tanker langt ned under gulvbrædderne.

De tre ting er – ja ok – det er måske ikke så overraskende – billedkunsten, musik og ja, dansen. Hvor er jeg heldig, at ha’ alle tre ting er indenfor rækkevidde. Tre vidunderlige livsbekræftende måder at sanse verden på.

Jeg elsker det simpelthen….og jeg kan ikke gøre for det.

Did you like this? Share it:
  1. Marianne siger:

    Jeg tror nok, at lugtesansen hænger sammen med smagssansen – den vil jeg meget nødig af med, tænk at skulle undvære smagen af jordbær, lakrids, rødvin, min elskedes kys osv. Sandheden er vel, at vi har svært ved at forestille os, at vi må undvære noget som vi kender så godt, men vi hører jo også gang på gang om, at folk, der mister fx syn eller hørelse, alligevel finder ud af at bruge de andre sanser på en ny – og måske rigere måde. Men alligevel, har jeg valget, vil jeg gerne beholde det hele…

  2. Anette siger:

    Jeg tror du har ret – at smag og lugt hænger sammen….og i det hele taget. Når de fungerer som de skal, er det svært at forestille sig andet – men for mig betyder dans, musik og maleri en væsentlig rolle for min livskvalitet – men jeg vil da nødig af med nogen af sanserne overhovedet.

  3. Onkel Eva siger:

    Hmmm… For mit vedkommende måtte det helst blive høresansen der røg, HVIS det endelig sku’ gå mig så skidt!
    Og det er jo ærligt talt noget forsludret vrøvl at lukke ud, når man både synger jazz og har musik som et af sine linjefag…, men jeg har bare bemærket at jeg med alderen er blevet tiltagende lydfølsom… grænsende til det overfølsomme (=ok…småhysteriske!) Jeg får simpelthen hurtigere spat af lyde, som jeg før i tiden måske ikke engang ville ha’ bemærket (eller måske ligefrem nød at ha’ som baggrundstapet?)
    Min balance er til gengæld så fortvivlende pinlig i forvejen at jeg slet ikke tør tænke på, hvordan det ville gå hvis det var dén blev ramt,… og hænger den i øvrigt ikke sammen med hørelsen…?!… Aj… nu bli’r det for indviklet. Jeg tror bare jeg beholder alle mine! :-)

  4. Onkel Eva siger:

    Tilføjelse:
    Og så glemte jeg jo lige at sige…. at jeg også æææææælsker at danse, selvom jeg er vildt dårligt til det! Men man blir jo glad i låget… og det går jeg ind for!

  5. Anette siger:

    Jeps – Eva. Jeg går også ind for alle sanser….mit indlæg røg lidt ud på et sidespor og min undskyldning er: total krops-udmattelse og lidt knold og tot oveni bøtten efter to aftener i træk i aktivt danse-trav. Skøøønt – men jeg forstå ikke kunsten at stoppe i tide. Der må sidde et par duracell-batterier et eller andet sted…….Nu restituerer jeg, for i morgen er der endnu en danse-session…

  6. Alle sanser er vigtige for mig! Men vigtig er at kunne bruge dem sammen.
    Hurra for din dans!
    Hvor ser det egentlig, helt utrolig sjovt ud!

    Med altid KH
    Cristine

  7. Anette siger:

    Christine@….det er lige præcis så sjovt, som det ser ud…..anbefaler det til højre og venstre. Man bli’r glad i låget, får motion på en sjov måde, griner, sveder i spandevis (så skiftetøj er en nødvendighed)….og danser, danser, danser til go’ musik i timevis – på tværs af alder, niveau og hvad der ellers kan være af forskelle. Alle kommer jo for at danse, så ingen behøver sidde som bænkevarmere. Så jeg kan kun sige: try it, try it……;D

  8. STELLA DEA siger:

    Hej Anette.
    Mon ikke vi bare skal pASSE RIGTIG GODT PÅ alle VORES SANSER. gODE OG SUNDE TANKER DU GØR DIG, tANKER SOM GØR, AT VI FORHOLDER OS TIL DE GAVER VI ER FØDT MED OG SOM OFTES TAGER SOM EN SELVFØLGE.
    JEG ER HELT ENIG MHT DANS. jEG DANSER JO SELV OG eLSKER DET.
    hVORFOR MON MIN PC PLUDSELIG SKRIVER SÅ MÆRKELIGT?

  9. Anette siger:

    Tak Stella – det er lige præcis, som du skriver…det er godt en gang imellem, at reflektere over både det ene og det andet her i livet…også (og måske især) det vi næsten ta’r som en selvfølge.
    Dansen er vi også enige om – man bli’r så glad af det…..og ja, hvad sker der lige med din PC? Er det ikke den nye?