Jeg har en rigtig dårlig vane. Måske kender I det?
Man står med ‘et eller andet‘, som først skal bruges lige om lidt, eller bare har brug for en sikker plads, til man får brug for det – et sikkert sted, hvor det kan ligge, så det ikke bliver væk – og så man nemt og hurtigt kan finde det igen. Hvad gør man så?
Ja, helt personligt lægger jeg altid det der ‘et eller andet‘ på gode sikre steder, så jeg nemt kan finde det igen. Tror jeg. Problemet opstår så først, når jeg skal bruge det igen, for på det tidspunkt har min distræte hjerne fuldstændig glemt, hvor det sikre sted er – selvom jeg i situationen synes, at jeg placerede det dér ‘et eller andet’ et fantastisk og aldeles indlysende sted. Nemt at huske – nemt at finde. Lige den rette plads for netop dette ‘et eller andet’.
Nå, men nu befinder jeg mig altså i nøjagtig samme historie igen, igen. Jeg har forlagt noget. Den eneste forskel fra tidligere “hvor-har-jeg-nu-li’-lagt-den” situationer er, at denne gang er det ikke noget konkret jeg har forlagt – ikke noget jeg kan ta’ og føle på og putte ind imellem dåserne på hylden eller i bestikskuffen. Nej, det er meget værre. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvor jeg har lagt mit inspirations-finder-gen – og ingen andre har set det på denne side af Skt. Hans . Uden det, er min kreativitet desværre så godt som umulig at sparke i omdrejninger. Jeg er virkelig på den.
Det er altså en rigtig dårlig vane jeg har – det der med at forlægge alting. Kender I det? Jeg må udtænke en ny strategi. Bare ikke nu. Jeg skriver lige et lille notat om det på en lap og lægger den…..hm….her.

















































Om jeg kender det? Jamen der er du kommet til den rette. Jeg må MEGET tit tænke baglæns. Gøre det jeg gjorde før og så se om jeg kommer ind i den samme handling/tanke igen. Totalt tosset. Inspirationen og den kreative handlekraft er også lukket ret hårdt i hos mig. Min hjerne og krop holder vist bare ferie. Havde nok brug for det. Det jeg får lavet er der INTET nyt i eller specielt spændende ved. Jeg overgiver mig til ferien og tror på, at hjernen af sig selv går på KREA igen.
Den der med at rekonstrukturere handlinger bruger jeg også og er – hvis jeg selv skal sige det – blevet ret god til den disciplin efter mange års øvelse. Krea-situationen hænger uden tvivl sammen med sol og sommer – så jeg vil gøre som dig – overgi’ mig…