Så fandt jeg da lige et skab på DBA – mega grimt og misligholdt, men præcis den facon og størrelse, som jeg har ledt efter. Der skulle ikke de store forhandlinger til, og jeg fik det for meget billige penge. Næsten klunsepris.

Skabet er hjemmegjort (tror jeg) og har stået ude i saltvandsvinden i Hvide Sande, så det var nærmest marineret, da vi hentede det. Den tidligere ejer havde samtidig klistret det til med brunt papir overalt. Men knofedt er vi ikke bange for, og i fantasien havde jeg allerede et billede af det færdige resultat. Udfordringen var, om fantasien harmonerede med virkeligheden.

 Efter afmontering af låger og bagbeklædning, fik skabet den helt store tur i rengøringsmaskinen og papiret blev skrabet af. Vestjyden snedkerede et par nye træhasper til de låger, der manglede.

Dagen efter kunne vi fortsætte med maleprocessen og skabet blev samlet igen. Indholdet er, hvad jeg lige havde ved hånden, men det bliver helt sikkert skiftet ud på et eller andet tidspunkt.

Nu står skabet og ser indbydende ud, synes jeg. Under halvtaget. Lige ved siden af indgangsdøren – og i selskab med min daybed. Indtil videre i hvert fald, men måske flytter det i sommerhuset – engang. Der har vi nemlig også både halvtag og en (nylig) hjemmegjort daybed-sofa, som vil klæ’ skabet usandsynlig godt.

Det er en stor tilfredstillelse, at få noget ud af ingenting. Vi er glade med resultatet og vil glæde os over det hver dag. Håber også, at gæster vil føle sig velkomne ved døren.

Did you like this? Share it:
  1. Marianne siger:

    Super fint er det blevet – dejligt når fantasien holder stik med virkeligheden. – blir du træt af det. Ja så bare skriv til mig :)

  2. Anette siger:

    Haha Marianne – jeg skriver dig på listen ;)
    Og forøvrigt; tak for ordene.

  3. Karin Laursen siger:

    For søren da, hvor er det blevet fint. Og dejligt at høre fra dig. :-)

  4. Anette siger:

    Tak, tak Karin – både for det ene og det andet :)

  5. HappyMade siger:

    Hvor ser det pænt og hyggeligt ud!
    Dejligt, når genbrug bliver guld.
    Og så synes jeg, det er dejligt, at der atter er post fra dig igen :o ).
    - Du har sådan nogle dejlige indlæg og en skøn måde at skrive på.
    Ønsker dig en god dag.
    Kh. Anette

  6. Anette siger:

    Tusind tak, Anette – det gør mig da rigtig glad.
    Hver fugl synger jo med sit næb og jeg bliver SÅ glad, når nogen kan li’ min måde at synge på ;)
    Ja, jeg holder jo lidt lange blog-pauser – sådan er det bare – men jeg slipper det ikke, så længe der stadig er nogen der gider læse med.
    En god dag til dig også.

    NB: men dejligt, at mærke savsmuldet igen ;)

  7. KirstenK siger:

    Hvor ser det fedt ud det skab der…sådan et ville jeg næsten give en arm for at eje…måske skulle jeg give mig til at plage livet ud af min egen private håndværker…måske han vil lave et til mig…

  8. Anette siger:

    Haha – ja Kirsten, det synes jeg, du skal gøre. Når nu du har din helt egen private savsvinger ;)
    Eller støvsuge genbrugsbutikkerne, storskrald og DBA ;)

  9. Inken siger:

    Sådan Anette, det er en gennemført pallesofa. Så flot.

  10. Anette siger:

    Jeg takker mange gange, Inken. Vi er også rigtig godt tilfredse med resultatet.
    Han er ikke så tosset, ham, vestjyden ;) at han gang på gang hopper med på mine idéer.

  11. Hej Anette

    Du er sgu inspirerende at følge, det der skab er bare lækkert og sådan godt råt i det :-)

    Tak for kigget
    Rikke

  12. Anette siger:

    Velbekomme og tak, Rikke :)