En eksplosion af sommerglæder. Sådan er det lige nu. Jeg har slæbt min daybed om i haven og står et øjeblik og lytter. Se tidligere indlæg HER.

Alle og alt synes at have gevaldig travlt – men på en hyggelig stilfærdig måde. Lydene og udsigten gør mig glad. Rundt omkring kan jeg høre bierne summe og samle nektar i lange baner. Blomsterne forsøger at overgå hinanden i farver. Edderkopperne spinder, hvor som helst de kan komme til og solen har travlt med at indhente flere somre  - ja, selv naboen lader skulle indhente noget.

Jeg står på min side at havehækken og nyder sommerstemningen.

Jeg elsker de her sommerlyde af bier, den metaliske lyd af river i sandet jord, børneleg, hyggesnakke mellem naboer og forbipasserende, der slår et smut hen til hækken for at høre, om “livet er godt” – og lyden af græsslåmaskiner i det fjerne. Jeg elsker den her tid og ikke mindre alle duftene. Mine elskede syrener, der varer så kort, men dufter så intenst. Bonderoserne der snart springer – ja, selv rhododendronbuskene, der ser lidt forkølede ud i år og bøgetræet, hvor bladene krøller i vestsiden, fordi havgusen slog et slag ind over land. Men solen skinner og man får lyst til bare at stå stille. Bare være og mærke. Jeg gør det et øjeblik, men det går jo ikke! Det går bare ikke, når noget trænger.

Man må yde, før man kan nyde! Sådan er det jo – og jeg er opdraget i den ånd. Er der ikke også noget om snakken? At nydelsen fordobles og smilet bliver en anelse bredere, når ting er gjort og man betragter sit værk med tilfredshed?

Der var jo li’ som et maleprojekt. Det er vinget af nu.

Daybed’en/tænkebænken står nu sortmalet i al sin glans og ser mere indbydende ud end for bare et døgn siden. I går blev den malet efter alle kunstens regler. Meget grundigt og i alle hjørner og kanter. Jeg stod dér i høj og dejlig solskin og malede. På den hvide bænk ved siden af, sad vestjyden sammen med en anden lokal vestjyde. De hyggede sig med fredagsøl og fredagssol og udsigten til fyraften. Det blev de højlydt enige om – og så grinede de højt. De havde fyraften og malingen var mit domæne, men det afholdt dem absolut ikke fra, at komme med kommetarer om mine “helligdage” dryp og min alt for store grundighed.

Ja, ja – det var nu meget hyggeligt og såmænd også praktisk – med stærke hænder til at vende og løfte.

I dag – lørdag, er tænkebænken/daybed’en på plads – solen og lunheden bare er væk. Men lørdag er endnu ny og meget kan ændre sig inden solnedgang. Jeg håber, der bliver plads til både varme i luften, bare ben og tænketid på dayded’en i eftermiddag.

I aften kommer et par trolde til overnatning.

EN DEJLIG WEEKEND TIL JER ALLE.

Did you like this? Share it:
  1. Stella Dea siger:

    Tak for dejlige sommer billeder og tanker om sommerens hverdage i haven. Håber du nåede en lur på den nymalede slumresag.

  2. Anette siger:

    Velbekomme Stella – det nåede jeg så ikke, men så kommer der andre dage!