Jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg trænger efterhånden voldsomt til andet end julepynt. Ikke fordi jeg er træt af hverken pynten eller julen, men jeg fik simpelthen bare lyst til at lave noget helt andet. En lille lystig samling og  helt ufarlige nytårsraketter.

Og ser de ikke festlige ud, når de hænger der i flok hen over bordet?

Så kære jer derude – værs’go – her er en DIY til et par festlige nytårsraketter i flok. Ganske ufarlige for børn og beslægtede legesyge – i sprælske farver, med hiv og træk, pling-plingeling og masser af konfetti. Nytårsaften er jo også lige om lidt – og måske kunne det være en lille hyggelig familie ting mellem jul og nytår.

Få dobbelt glæde af det smukke gavepapir og bånd fra juleaften – gem det og brug det til raket-pynt over nytårsbordet.

Undskylder de lidt slørede billeder. Ikke sådan lige at balancere med både kamera, saks og klisterpapir. Kast jer ud i løjerne og jeg lover – det er ikke spor svært.

Nedenunder en lille vejledning. Der er åbenbart gået nissehue i listen med ingredienser, for jeg har da glemt en lille vigtig detalje. En stoppenål….

En lille interimistisk tegning og vejledning

Did you like this? Share it:
  1. Helene siger:

    Hvor ser de søde ud :) og fedt at der også er noget indeni. Bliver lige nødt til at spørge hvad forkortelsen DIY står for???
    Ferie hilsen Helene :)

  2. Anette siger:

    Tak Helene.
    DIY = Do It Yourself….sådan en lille gør-det-selv-ting med vejledning/opskrift, der i blog land går under betegnelsen DIY.
    Der gik også lang tid inden jeg fandt ud af det.

  3. Onkel Eva siger:

    Og en rigtig skøn DIY, som jeg straks vil reklamere lidt for på Skolestuen :-)

  4. Anette siger:

    Tak for det Eva :)

  5. Monica siger:

    Ej, en fin idé. Jeg har en datter der har samlet på toiletruller i ….flere år. Nu skal vi i gang med at klippe klistre, kan jeg da se…Fin blog i øvrigt :-)

  6. Anette siger:

    Tak, for det Monica – jamen, datteren har da en hel samling til det største festfyrværkeri ;D
    God hyggestund til jer…