Vores tag skal ha’ en ansigtsløftning.
Sådan én kunne jeg såmænd også selv trænge til, men jeg siger det ikke højt. Nogen kunne finde på at gi’ mig ret!


Forleden var det toppen på matriklen – altså taget, der skulle renses og afmaskeres. Helt til bunds før den store forvandling.
Vi havde besøg af en mand og hans maskine. Hele dagen – 10 timer faktisk – trampede han frem og tilbage på taget med maskinen, der flåede mos og andre besværligheder af taget. Det sprøjtede til alle sider, mens underetagen dirrede og støvet lidt småfornærmet faldt ned fra hylderne – sådan helt af sig selv. Så er jeg heldigvis fri!


Huset var indhyldet i sort plastik og lignede en dårlig indpakning. Larmen enerverende. Jeg lover jer, at manden og maskinen var effektive. Nedenunder og omkring mig var en opjustering af decibellerne nødvendige – selv tankerne måtte tænkes højere.
Tak spids, hvor blev der stille, da manden pakkede sin maskine. Sådan ca. ved 20 tiden og kørte videre til næste tagløftning – eller måske bare hjem. Trommehinderne faldt først helt til ro under dynen!


Næste gang han kommer forbi – med maskinen, den store malerbøtte og alt det der, er jeg bedre forberedt. Noget med en slags høreværn, kunne sagtens komme ind i billedet.


Manden på taget sprang hele dagen rundt med sin maskine. Som kat på varmt bliktag. Nedenfor stod en anden mand med hænderne begravet i lommerne og fulgte slagets gang. Det har man lov til, når man er godsejer af matriklen!!

En dejlig weekend til jer alle sammen.

Did you like this? Share it:
  1. Det er hårdt for øregangene mens det står på – elsker udtrykket at støvet småfornærmende fald ned fra hylderne” – de kan noget med ord – tak for mega griner.

    Men for filen det set godt ud – det er da bare det hele værd.

    Og de der blå tønder burde du have nappet – der kan komme de fedeste sidemøbler ud af dem

  2. sidemøbler = siddemøbler :-D

    Skal vise dig en tønde jeg har med læderbetræk – top cool

  3. Anette siger:

    Velbekomme kære Mille. Tror faktisk det værste er overstået og desværre ville manden med maskinen ikke af med tønderne. Og – jeg har alligevel ikke plads til den, når nu der ‘snart’ kommer en daybed????? ;)

  4. Anette siger:

    Tak Mille. Det vil jeg gerne. Ideer er altid velkomne ;)

  5. Tina Dalbøge siger:

    Det må gøre en stor forskel for huset. Tænk sig at gå der 10 timer – og skulle ud til et nyt hus næste dag – og næste dag…. osv. Håber at godsejerne er blevet træt af at stå og kigge og er gået i gang med pallerne. :)

  6. Det bliver så to nice :-D

  7. Dorit siger:

    Hvor er det skønt, at give sig tid til at læse tilbage på din blog – elsker simpelthen at komme her! Det gør mig glad.
    Har hørt, at du ikke kan kommentere hos mig – mærkeligt, som blogland nogen gange opfører sig.
    Hav en dejlig weekend.

  8. Anette siger:

    Haha Tina – næh du, han smuttede en tur til Samsø og tog konen med.

  9. Anette siger:

    Ja, det gør Mille :)

  10. Anette siger:

    Dorit – søde Grøndlandsfarer. Hvor er jeg glad for at høre det. Tusind tak – og det er SÅ gengældt.
    Hos dig får jeg (også) en lille bid fra en helt anden verden.
    Ja, jeg har ikke kunnet kommentere længe, men jeg holder øje…….! Underligt!!