Det er ingen hemmelighed, hvorfra dette lille lommegalleri har sine aner – den og alle de andre jeg har lavet, udspringer nemlig fra den helt almindelige toiletrulle-familie. Beviset findes i flere af mine tidligere indlæg og hvordan du finder vejen til min DIY om de små unikaer, må du lede efter i min sidebar til venstre. Mineruller ender som regel i retning af den du ser nedenunder – et lille stykke Pocket Art eller lommegalleri – om du vil – men der findes sikkert hundred’vis af muligheder.
Jeg har som sagt vist jer min lille opfindelse før, og må indrømme, at jeg efterhånden er lidt spændt på at høre, om nogen af jer overhovedet har grebet idéen og prøvet den af?
Én ting er jo at dele sine hjertebørn (for det er dét de er) med jer – men at vide og høre om det falder i god jord, er vel en helt anden snak. Det vil gøre deleglæden mere fuldendt og tilfredsstillende. Jeg er lutter ører og vil rigtig, rigtig gerne vil høre om jeres projekter – om nogen har fået helt nye og spændende måder at lege med paprørene på . Så link, link, link om jeres rulle-projekter i en kommentar herunder og jeg vil fluks kigge forbi.
NB: Skulle du ha’ lyst til at blive fast læser, vil jeg gerne invitere dig over på min facebook side “Anette Lyskjær – made by aly”, for Google Friend Connets dage er talte her på min blog. Du finder “synes godt om” knappen til venstre i sidebaren.
















































Hej Anette!
Jeg faldt med et brag for din ide med lommegalleriet- Det var så inspirerende at årsplanen for 3. klasse liiige blev opdateret der omkring juletid, for vi lavede dem som til og fra kort!
Jeg varmede godt op under dem ved at holde projektet hemmeligt, bortset fra den ene afsløring, nemlig at alle skulle medbringe 4 fladmaste toiletrullerør inden 1.12!
Der blev lavet mange gode, stor forskel på nogle drenge og pige lommegallerier, har desværre ingen billeder.
En del piger blev ved hjemme og lavede til alle deres hjemmelavede julegaver!
Dejligt at du vil dele! Labber det hele i mig!
Pia
Pia Pia Pia – hvor er det dejligt at høre. Det er lige sådan en historie, der klapper mig på fantasidelen.
Herligt, at du har konverteret idéen til skolens billedkunstundervisning
Tusind tak for beretningen
De er blevet så flotte. Jeg er kun nået til at få kollegaer til at samle ruller for mig

Det er noget tis at man vil til at skille folk ad. Det er jo begrænsende ad pommern til at sige det kun er en bestemt gruppe som kan være venner
Øv øv øv .
Kirsten – jeg kan kun være enig med dig.
Men d. 1. marts forsvinder G.F.C nok helt af sig selv her på bloggen. Surt og øv.
For andre er det måske ‘a piece of cake’ at få faste læsere, men for mig har det virkelig har været en hård kamp, endelig at nå de magiske 100. To år har det taget!!!
Jamen jamen jeg er jo ikke på facebook – nå jeg kan da huske hvad du hedder
og skal da nok finde dig .
men nyder at se på dem når jeg er forbi.
De er rigtig fine dine små artstykker – er slet ikke nået dertil endnu
Ja Marianne – det er nemlig problemet. Alle er bestemt ikke på facebook, men jeg håber da alligevel, I finder vejen til min blog.
Nu har man endelig igennem to år, kæmpet sig over de magiske 100 faste læsere og så…..puf!
Tak for søde ord
Jeg har samlet ruller, men ikke lavet noget kunst ud af den ENDNU
) det komme for ideen er super god. Jeg synes det er trist at jeg ikke kan følge dig her, med følger dig gerne på facebook. Du kunne jo også oprette en blog på blogspot, kun et forslag
)
Ha`en dejlig dag
Hilsen Isa
Isa – indsamlingen er en begyndelse……..
Blogspot er en mulighed jeg arbejder på, men det ta’r laaaaaaang tid at flytte indlægene med derover. Det er et kæmpe arbejde.
Og jeg har jo mit eget domæne her med min wordpress blog…men ærgerligt er det.