Dagens inspiration er; dukker og krammedyr - tegnet og designet af børn og oversat til bløde dukker med personlighed.
Der har været lidt stille den sidste uges tid – her på bloggen i hvert fald. Mest fordi jeg har været optaget af andet.
Pinsen har været fyldt af dejlige ting og mennesker. Meget intenst – og resulterede i to dages efterfølgende irriterende hovedpine. Den er på retur og endelig kan øjnene åbnes uden for meget lysfølsomhed. Jeg er et skvat til at håndtere kompakte sociale aktiviteter uden pauser – og jeg lærer åbenbart aldrig, at dosere rigtigt.
Nu er jeg på bloggen igen og i dag får I et par skønne idéer til de mest bedårende dukker – designet af børn og hjulpet på vej til krammestatus sammen med kreative voksne hænder.
NÅR BØRN DESIGNER. INSPIRATION TIL DUKKER OG KRAMMEDYR.
ØVERST: en helt vidunderlig dukke med sin helt egen personlighed og på MAKE IT & LOVE IT får du en meget udførlig vejledning i, hvordan man kommer fra børnetegningen til en dukke, der ser ud som den skal – og kan du ikke engelsk, er billederne mere end nok. Den er til at forstå og kræver ingen oversættelse.
Den sidste har jeg ikke fundet opfinderen til. Den er set på Pinterest uden adresse.
Håber indlægget inspirerer til produktion af hjemmedesignede dukker.
Vejrværterne har dømt pinsesolens dansefest og grill-vejr i lange baner – og man skulle være et skarn, hvis mundvigene hænger nedad over den melding. Grillmad og havehygge vil vi rigtige gerne have. Men står man nu og mangler sådan en grill-toaster i en håndevending, kunne løsningen f.eks. være en af disse.
Det kunne være den øverste – en stor lerpotte foret med staniol og en rist i toppen. Her skulle der nok være plads til grill for to.
Nederst en udfoldet konservesdåse – mere behøver jeg vel ikke sige. Billederne fortæller alt.
Idéerne er fundet på hjemmesiden Dian Thomas og her finder du flere af slagsen.
Og hva’ – en pølse smager vel lige godt, om den ristes på en weber eller en dåse!!!
Så har jeg gjort mig en lille film. Jeg øver mig i at fange egne processer – til DIY – og eksperimenterer med at sætte det hele sammen til noget, der forhåbentlig kan inspirere nogen til selv at få lyst til at gøre.
Måske kender I tricket med silkepapir og klorin – ellers får I det her.
DIY
Du skal bruge: kulørt silkepapir, klorin, vatpinde og hvad du ellers kan finde på. Husk, at åbne vinduet eller gå udenfor…..og tag et forklæde på, så du beskytter dit tøj.
Hvad du skal bruge det til? Tjahh….jeg bruger det eks. i collage, billeder og meget af det jeg laver i mixed media.
Vatpinde er rigtig gode til formålet, men denne gang har jeg forsøgt mig med forskellige tryk som motiv. Egentlig er det lykkedes ganske godt, for jeg troede ærlig talt ikke, det var muligt.
Det er meget godt at have sådan et lille lager i sin papirsamling – eksempelvis hvis man vil forsøge sig med PAP-collage/maleri eller PocketArt.
Men lad mig høre, hvilke idéer I har med sådan en slags papirmagi!
Tak, til alle jer der havde lyst til at lege med i min lille hurtige give away om mine mixed media papstykker. Tak, for alle jeres søde kommentarer, som jeg af hensyn til overskueligheden valgte ikke at besvare – meget mod min vilje. Skriv endelig igen, hvis I har spørgsmål eller andet på sinde. Jeg svarer glad og gerne.
Vinderen af min PAP-give away, er altså fundet. 33 deltog og tak for det. Jeg var lidt spændt på, om nogen overhovedet ville være interesseret.
Denne gang er lodtrækningen foregået på god gammeldags facon. Hver deltager har fået nummer i den indkomne rækkefølge. Jeg har lavet 33 små sedler med numrene 1-33 – rodet dem godt rundt på køkkenbordet og de to sedler er trukket af undertegnede selv.
Den første heldige vindere er KirstenK. Hende med bloggen Bjørnemor.
Tillykke Kirsten. Du har ikke ønsket noget bestemt. Bare én af dem, men du kan nå at vælge endnu, hvis du vil. Ellers vælger jeg og sender til dig, så snart du har sendt mig din post-adresse.
Nr. 21 er den anden vinder. Gerda fra Ungarn med bloggen Inga.
Gerda, you are the lucky one. You have won number 2, just as you wanted. Congratulations – I hope you like it. Send me your post address and I will send it to you.
Lagkagen er klar. Fyldt med gode sager og flag. Fødselsdagsgave har jeg skam også.
I morgen lørdag, rammer nogen en rund dag og jeg forstår det ikke! For “nogen” er min og var en lille dreng for et øjeblik siden. Nu er han pludselig voksen med egen familie og far til en lille “bonderøv”.
Vi sætter kurs mod Århus og råber hurra for ham. Lagkagen deler vi med de andre over en tår kaffe.
Tillykke, min dreng.
Søndag må solen for min skyld gerne komme frem mellem skyerne. Jeg skal nemlig ingenting og kunne godt tænke mig en time eller to i havens hængekøjestol. Kr.Himmelfarts-dag var fuld af fart og fest. Først en rund fødselsdag hos min legekammerat i Skjern. Sammen med 25 andre kvinder. Det plejer ikke at gå stille af sammen med Skjern-pigerne. Heller ikke denne gang, skal jeg hilse og sige. Fra 10 til 17.30 - og så gik turen direkte til min dejlige svigerinde i Billund til lidt aftensmad og familiehygge. Hun fejrede også fødselsdag.
Jeg nåede hjem inden midnat – totalt dyneklar. Det var tiltrængt. En lang dag med intenst nærvær og meget MEGET snak og grin kan godt trække et par søm ud.
Kom ikke og sig, at jeg mangler socialt samvær. Jeg bestiller nærmest ikke andet for tiden.
Så blev den sidste af de 8 Pap-collage/malerier færdige. Det har simpelthen været en sjov proces og jeg garanterer; flere vil følge efter. Se de første HER - og se evt. HER, hvor jeg fik min inspiration.
Hvert papstykke har fået en gang mixed media på begge sider. De vendes en omgang, når man trænger til nye horisonter. Til hylden eller på væggen. De er fjerlette og kan sagtens bæres af et par klatter lærertyggegumme og hænge på væggen. Forskellige i størrelse – nogle 12×18 andre mere firkantede.
Nu tænker jeg så lige…..GIVE AWAY…
…har nogen af jer mon lyst til at være med i en lille lodtrækning om et par af billederne? Ikke fordi de er noget særligt – i hvert fald ikke specielt kostbare eller tjekkede, men de er både håndlavede, unikke og skabt med hjerte og glæde.
JEG UDLODDER TO AF DEM – SÅ TO KAN VINDE!
Ergo to af jer læsere, kan vinde et lille dobbeltsidet mixed media PAPstykke.
Har du lyst til at være med, kan du deltage ved at skrive en kommentar efter indlægget her og tilføje nummeret, på den du bedst kan li’….eller måske et par stykker. Der er otte muligheder – hver med et nummer fra 1-8. Du kan se begge sider af alle otte her nedenunder.
Er du ikke fast læser, men vil gerne være, kan du gå ind på min side facebook side Made by ALY – grib fantasien og trykke ‘synes godt om’. En anden mulighed er NetworkedBlogs (hvis du er koblet på det) – eller BlogLovin.
MEN - ALLE KAN VÆRE MED HER - Sidste frist: søndag 12. maj kl. 20
Synes I ikke, de er skønne – de her eventyragtige papfigurer? Rent genbrug og en næsten gratis fornøjelse. Hvis man altså har lyst til at prøve kræfter med det kreative.
Jeg fortsætter monologen fra sidst. Om pap og fantasi, men tilføjer en meget kreativ dame, der kan få mange historier ud af ingenting, genbrug og pap; Blanca Helga – en spansk papmor med mange charmerende små eventyr på samvittigheden. Det er hende, der har lavet alle papfigurene, der pryder dette indlæg. Se bare Rødhætten ovenfor. Og hesten, dragen og hunden med vinger…..eller hvad det nu er!!!
Det er lige gået op for mig, at jeg igen, igen vender tilbage pappets fortræffeligheder – og det er ikke kun fordi, det er et gratis materiale, men faktum er, at pap er fuld af uanede kreative muligheder. Og det må være en af mine missioner; at gøre kreativiteten sjov med genbrugsmaterialer. Det behøver ikke koste, for at være godt – som jeg også sagt før. Men gentagelser fremmer forståelsen.
Jeg kan ikke så mange spanske gloser. Ikke et ord, faktisk!! Men billederne forstår jeg og må ærligt tilstå, at jeg er faldet pladask for de naive udtryk i hendes små papvenner. Og hvis nogle tror, at man bare kan gøre efter – fordi udtrykket er naivt – så kan man godt tro om igen. Men man kan gøre sine egne og lige så skønne. Måske får nogle endda lyst til at prøve.
Igen – det er lige til at gå til og kræver kun få materialer; pap, forskellig papirer (avis, reklamer og hvad man nu har), lim, saks og farver. Materialer, man som regel har inden for rækkevidde. Resten kommer nok af sig selv. Jeg er ganske sikker på, at både børn og voksne kunne få et par fornøjelige timer. Sammen eller alene!
Se flere skønne papvenner på hjemmesiden Blanca Helga. Man bliver bare så glad og fornøjet.
I næste indlæg viser jeg resten af mine PAPmalerier
Det er så dét, jeg leger med i disse dage. Og pap har jeg nok af i rigelige mængder – og skulle det slippe op, henter jeg mere i Brugsen. Ganske gratis. Jeg har stakke med papirprøver og andet godt, så det slår vel også til et stykke tid.
I må altså selv prøve…..
…hvis bare I har en smule maling, farvekridt, tusch, lim og alt-mulig-slags-papir – og så godt med fantasi, er det rigeligt til at gå i gang på. Ellers koster det ikke alverden hos Søstrene – og pappet koster jo ingenting. Det er sjovt – og griber om sig. En god opvarmning til fantasien – og her arbejdes der på begge sider. Både for og bag på papstykkerne.
Og ja – det roder en kende omkring mig. Jeg lærer det aldrig!! Fidusen med, at lægge tingene på plads, når de er brugt. Det kan jeg altså ikke, for måske skal det bruges igen om fem minutter.
Herunder er de føste fire øvelser. Jeg tror, det er en rigtig god igangsætter for fantasien, som absolut ikke behøver ende smukt. Bare som her; en øvelse for lige for at løsne lidt op og finde en rytme – og ganske sikkert rigtig god gang opvarmning før ethvert andet projekt. Lidt som før kamp.
Men altså – de fire første og det er endda kun på den ene side. I skrivende stund arbejdes der ihærdigt med bagsiderne og fire andre og nye papstykker er på vej.
En karrygul buket, der holder lige så længe, det skal være. Garn, nedfaldne grene og et stykke karton – mere skal der ikke til.
PomPom’er, som vi kender dem, limes på tynde men stabile grene/kviste. Jeg har et halvgammelt nøgle vævegarn liggende. Fra et rammevævningskursus for mere end to årtier siden. Så tænker du måske, at alderen og samlergenet trykker lidt – og heri har du helt ret. Men jeg synes, garnet og farven passer perfekt. Så wupti!
En lille buket fra samme bed, kom med i tasken til en søndags-værtindegave. Hun blev glad og overrasket. Sådan en karrygul garn-buket, havde hun ikke set før.
Nu er jeg som bekendt rigtig glad for mixed media og det hænger nok meget godt sammen med den måde, min fantasi er skruet sammen på!
Og netop det med fantasi, er en sjov størrelse med mange ansigter! Inspiration også! Hvor får man den fra? Nogen har nærmest for meget! Men er man født med den, eller ligger det i opdragelsen? Ligger den latent og venter på at nogen tænder for knappen og kan den trænes? Jeg tror på det sidste og tænker tit på, hvordan vi hjemme i mit barndomshjem altid fik nogenlunde samme svar, hvis vi ytrede os om kedsomhed!!! “Kun kedelige børn keder sig” eller “man får gode idéer, når man keder sig”, var svarene. Og mon ikke meningen var, at vi skulle bruge vores fantasi? Jeg tror det. Og vi gjorde det. Mange fantastiske eventyr levede deres liv i vores kælder.
Jeg har mødt mange fantasifulde børn i skolen. Også det modsatte og har altid undret mig over forskelligheden! Og måske er det slet ikke fantasien, der er forskellen, men frimodigheden eller mangel på samme?
Jeg kender – af gode grunde – mest min egen og hvordan den fungerer. Hvad der inspirerer mig og taler lige præcis til min fantasi. Altid noget visuelt – noget jeg ser – en udstilling,en rusten díms, en film, en teknik, i en bog, møder et inspirerende menneske, eller whatever – og i løbet af nul-komma-fem, er motoren i gang. En tanke, en idé opstår og straks kører en indre film på højtryk og brygger videre. Jeg har virkelig svært ved at lægge det fra mig, før jeg får afprøvet – sådan en følelse af rastløshed.
Det er lidt svært at forklare og jeg ved ikke, om andre har det lige sådan, den der visuelle oplevelse af altid at tænke i billeder. Uden afbrydelse og selv i mørke! Min mor sagde ofte: “Anette, du har en livlig fantasi”, når legen løb løbsk! For mig var og er det en kompliment.
Fantasi er i min verden noget af det mest livsbekræftende, der findes og jeg har heldigvis fået min del af kagen. I min verden hænger den uløseligt sammen med kreativitet. Ind imellem bliver idéerne heldigvis til mere end en proces i mit lille hoved. Som her; mine PocketArt’s af toiletruller.
Det summer hele tiden med tusindvis af idéer. Altid! Jeg er lykkelig for min fantasi og kunne ikke forestille mig en verden uden. Problemet opstår først, når jeg skal vælge hvilken, der skal gøres – først! De står i kø – idéerne! Og blander sig med hinanden. De kan råbe så højt, så hverken hoved eller hale kan findes. Jeg kan stå i mit værksted – midt i en proces – og blive så forstyrret af andre myldrende idéer, at jeg slet ikke kan få øje på den, jeg lige har gang i. Og så går det hele i baglås og dør måske. I hvert fald for en tid!
Noget af det jeg elsker allermest og inspirerer mig max, er som f.eks. det, der foregår på videoen herunder. Sådan noget tænder mig lige med det samme. Ofte er det sådan, jeg selv arbejder – og tid og rum forsvinder i min egen lille osteklokke. Eksempelvis, når jeg laver mine PocketArt’s og ArtMoney. Mine egne processer er ikke på video, så jeg låner og viser jer denne.
Prøv lige at se videoen – af og med Mindy Lacefield og tjek samtidig hendes blog og sig mig, om det også tænder dig?
Åh ja – det blev et længere indlæg. Tak til jer, der fik det hele med
Og når det skal være, kan man vel lige så godt ta’ de helt store pinde frem.
I min søgen efter strikkede og hæklede pufs, faldt jeg over disse helt vidunderlige sofaarrangementer og ditto tæpper i strik på den helt fede måde. “Manga” hedder kollektionen. Er spansk og betyder noget i retning af ærme, hvad man sådan set også får fornemmelsen af. Designet af Patricia Urquiola.
Mon de overhovedet kan købes i Danmark? I hvert fald får jeg enorm lyst til at hive pindene frem og gøre forsøget selv. Eller finde én der er rap på hænderne. I min verden er det sådan noget strik, der hører til i kategorien ‘strik på den helt fede måde’ og vil passe vældig godt til mit temperament. Sådan lidt ‘laid back’!
Maleri er ikke nødvendigvis forbeholdt opspændte lærreder. Det kan du også se eksempel på i forrige indlæg. Jeg holder på, at maleri først slutter, der hvor fantasien ikke kan følge med.
Fordi en urtepotte er grim, eller bare er gået af mode, behøver den vel ikke ryge direkte i skraldebøtten. I stedet for kan man hive malingen frem og lege lidt med farver og mønstre – som jeg har gjort med denne – og få præcis den urtepotte man kan li’.
På øverste billede står urtepotten, som den ser ud nu – i sorte, grå og hvide nuancer. Før var den bare gul og grim, som herunder….
Af og til skal man bare lege med de ting, der findes lige inden for rækkevidde. Det behøver ikke at koste en bondegård. Her er f.eks. kun brugt sort og hvid maling. De grå toner blander man sig til.
Urtepotten har først fået en gang hvid gesso og herefter malet med akrylmaling og posca-tusch.
Nu er den sådan set klar til nye blomster, eller……..?
DIY til lockout-ramte børn – det kan man vel godt kalde dette indlæg. Måske maleri-nederdele – eller noget i den retning.
Jeg har leget med tanken et stykke tid; om man kan lave akrylmaleri på stof. Til en nederdel? Og kan børn gøre det? Holder farverne og andre overvejelser? Så i tirsdags kaprede jeg to lockout-ramte skolepiger og gav dem udfordringen.
DIY – SÅDAN GJORDE VI.
Bagest i haven havde jeg dækket op til en børne-DIY. Et bord med plastik og ovenpå to hvide lagenstykker – ca. 50 cm x bredden (alt efter barnets størrelse). Bare et helt almindligt billigt lagen, købt engang for længe siden til 30 kr. Tror jeg! Ca. 50 cm. af sådan et bommuldsstykke til hver – og godt tapet fast til bordet. Vinden kom frisk ind fra vest. Og her, bagest i haven, slog den smut og hev måske lidt i overkanten af, hvad vi havde brug for. Men her i baghaven må man nemlig godt grise på græsplænen – hvis man kan kalde det sådan. Gemalen havde lige maltrakteret med mostrimmeren, så pyt med et par maleklatter.
Første etape; skitser med tusch. Pigerne brugte en sort permanent. Sommerfugle eller sådan noget og fantasi blev vi enige om. Fantasien fik vist mest plads.
Jeg havde blandet og fortyndet akrylen kraftigt med vand. Det skal netop være meget vandigt og seks dejlige farver stod klar til pigerne. Hver med sin egen pensel i glasset, så farverne blev hvor de skulle og kun blandede sig på stoffet.
Iklædt mine overdimensionerede arbejdsskjorter tog pigerne udfordringen op og malede på livet løs. Alt det hvide forsvandt i et rent farveorgie.
Vi havde en deadline, så et par voksne hænder hjalp lidt med til sidst.
Pigerne tog hjem og jeg hang stykkerne til den sidste tørretid i carporten. Den værste drypperi havde vinden og solen gjort kål på, mens det lå på bordet.
Knastørre og lidt stive i betrækket tog jeg dem ind og strøg dem; først med et brandvarmt (værksteds) strygejern og mellem to avissider. Bagefter direkte på det malede stof, men med beskyttelsen under. Af hensyn til senere strøg på hvide skjorter.
En tur i vaskemaskinen ved 30/40 gr. og bagefter tørretumbleren. Igen en strygetur. Denne gang på almindelig fason, men høj varme.
Dagen efter hjalp vi hinanden med syningen. Jeg gav dem selv en tur med overlock og ved fælles hjælp syede vi resten. Først på den korte bane og bagefter den lange – en dobbelt løbegang til elastikken.
Her poserer Sofie i sit nye hjemmelavede dress.
Jeg synes, de er blevet fine og farverige, men næste gang vil jeg nok dæmpe farvepaletten en anelse. Dygtige piger – de to. Deres allerførste stykke hjemmedesignede model. Har jeg ikke ret?
Måske skulle jeg åbne haven og huset for en anden lille flok maleinteresserede og lockout-ramte børn. Det ser jo lidt tungt ud med den noget skævvredne forhandling lige nu og det er ingen hemmelighed, hvilken side jeg er på. Børnenes og lærernes. Så ved I det!
Ja, jeg forsøger i hvert fald at male maleri, men det kører li’som ikke rigtigt for mig.
Billedskolen er jo slut for denne sæson, så planerne er kun mine egne. Men noget skal være færdigt i løbet af et par dage og faktisk har jeg lidt travlt.
Inspirationen driller lige præcis så meget, at overspringshandlingerne får let adgang til opmærksomheden. Jeg gå til og fra, men det er som om, jeg ikke kommer nogen vegne. Maleri – bum bum! Hvor har jeg lagt den overordnede plan? Sådan en har jeg brug for. Lige nu!
I går røg jeg da helt af sporet.
En plan – en idé, jeg længe har tumlet med, fik mig pludselig til at gå amok.
Pigerne kom en tur forbi. Det vidste jeg, så resolut – og med en anelse dårlig samvittighed – gjorde jeg klar til et projekt i haven. Her kan man svine, lige så tosset man vil. Næsten! Og solen skinnede jo så dejligt. En god dag til et maleprojekt i haven.
Der var dækket op på bordet i aller bagest. Med lagnerne godt tapet til bordet – vinden var lidt drilsk – og fortyndede akrylfarver. Nu skulle der males nederdele.
Planer går helt konkret ud på, at pigerne maler lagnerne og bagefter syr vi sommer-nederdele af dem – og sammen.
Men den historie får i en anden dag. Jeg kan sige så meget, at der var en helt anderledes dejlig energi og flow over havearbejdet end mine værkstedsprojekter.
Her en lille sneak peek fra baghaven. Resten kommer snart.
Man mærkede en stille travlhed på Billedskolen inden årets Forårsudstillig. Der blev forberedt i timen inden. Nogle var i sidste øjeblik med noget. Andre malede videre på tape-grafittien. Også de store piger.
De fleste øvede sig i bådebyggeri til Billedskolens kulørte flåde. Senere – når gæsterne kom – skulle de selv lære forældre, bedsteforældre og søskende, hvordan sådan en båd konstrueres.
Teknikken lærte de i løbet af nul-komma-fem og der gik sport i at bygge mindre og mindre, mens andre gik meget op i at farveorganisere flåden på “havet”.
En venlig blomstermand havde stillet “et hav” til rådighed. Og bådene flød som de skulle. Godt nok blev de lidt våde, men så kom de på land og tørrede på et håndklæde.
Der var fint besøg. Især af forældre, søskende og bedsteforældre, men andre nysgerrige havde også sneget sig ind.
Der blev foldet både, studeret, forklaret og fotografert.
En fin dag og en fin udstilling.
Jette og jeg ryddede op da pigerne havde samlet deres egne værker og sidste mand var gået. Tape-grafittien lod vi hænge. Det ser så fint ud med de røde tegninger på væggene – og hermed siger jeg bare: “Tak, for denne sæson, piger”.
...her hos mig og til mit lille roderi af blandform/mixed media, farver, penselstrøg, værkstedsrod, tanker og idéer fra min krøllede hjerne, hvad og hvem der inspirerer mig, mennesker, ting og steder der krydser min vej. Kommentarer og faste læsere modtages med kyshånd - det gør mig vildt glad i låget og sparker til min bloggelyst!
