anette lyskjær

På strygebrædtet ligger en stak brugte teposer i skønne gyldne farver. Tømt for bagage og glattere end nogensinde. De venter såmænd bare på lidt idéudvikling fra blogfruens fantasilager. Men hvordan er det nu lige med mig og idéer?

Mens jeg gik på Århus Kunst Akademi (ÅKA), fik jeg mere end én gang at vide, at jeg var materialeorienteret. I mine ører lød det dengang negativt. Materialeorienteret – hvordan kan man undgå at være det, når man går på blandforms-afdelingen, hvor alting netop handler om materialevalg? Jeg ved ikke, om det var ment negativt, men man er vel lidt sensibel, når nogen har en mening om ens kreative og kunstneriske udfoldelser.

Ofte – endda mange gange har ordene rumsteret i hovedet på mig, og efterhånden er jeg da også selv nået til den erkendelse. Jeg er materialeorienteret. Materiale og procesorienteret! Jeg tænder på noget, der pirrer min fantasi og gør mig nysgerrig. Min hjerne får et kick og processen går igang.

Jeg elsker sådanne udfordringer.

Først kører hjernen på højtryk med indre billeder af  hundred’vis af idéer. Tænker næsten ikke på andet. Når der er kommet lidt mere styr på idéerne – og dem er der altid alt for mange af – sorteres i udbudet og så kommer tiden med at udforske, lege, afprøve. Det er adrenalin for min fantasi! Hvad kan man med lige præcis med dét materiale? Og sammen med andre materialer? Det er ganske vist – ÅKA sørgede for, at blandformen/mixedmedia gik i blodet på mig.

Jeg ved ikke, hvordan andre har det, men jeg kan hurtigt komme til at kede mig, hvis mit arbejde bli’r alt for ensformigt eller en arbejdsgang gentages igen og igen. Jeg går i stå. Ergo; jeg har brug for kickstartere. Gerne af og med almindelige hverdagsting – genbrug af kendte og måske utænkelige materialer skærper min kreativitet og nysgerrighed, og er en nødvendig medicin til at holde fantasien på toppen. På den måde får jeg mere energi til andet end tossede udfordringer.

Derfor besluttede jeg på et tidspunkt, at dogme-regler var et rigtig godt udgangspunkt for min kreativitet. Jeg laver simpelthen et nyt dogme-regelsæt hver gang – oftest med et materiale som indgangsvinkel. Nogle gange ender det med et brugbart og interessant produkt. Andre gange ikke. Men processen er altid sjov og lærerig.

Eks.vis kan I her på bloggen se resultaterne af nogle af mine lege. Kuverterne, toiletrullerne, papkassen, kapslerne, bøger osv.

Mens jeg gik på ÅKA fik vi på et tidspunk en opgave, hvor alle fik udleveret et mønsterark og skulle vælge et materiale fra en stor bunke vidt forskellige emner og jeg valgte noget meget kraftigt dobbelpapir. Vores underviser havde klunset det et eller andet sted, og papiret havde engang været brugt som transport-beskyttelse i træproduktionen i Finland. Jeg har stadig en sjat tilbage.

Opgaven bestod i, at fremstille en genstand, hvor materialet var det bærende, med synligt afsæt i mønsterarket og de afsluttende spørgsmål til opgaven lød sådan: Hvorfor er det interessant for mig?  Og:  Hvordan bliver det interessant for andre??

Det her var mit bidrag til opgaven og kom til at hedde “12 tegnernes stækkede hænder” ( det var under Muhamed-krisen). Jeg skilte papiret ad og syede 12 par luffer. Mønsterarket indeholdt nemlig bl.a. luffemønster. Men jeg skal hilse og sige, at det nok er det sværeste og mest beskidte jeg nogensinde har syet i. Og ja – nok også det mest usunde. Papiret var nemlig behandlet med tjære, så gummihandsker var en nødvendighed i hele processen.

Hvad og hvornår tænder din fantasi og kreativitet?